lørdag den 25. januar 2014

Jeg forstår det ikke.

Jeg forstår altså ikke at jeg ikke er blevet gift endnu, men render rundt og er single ;)
God weekend derude.

søndag den 19. januar 2014

Nye sports-høretelefoner

Jeg modtog i går mine nye høretelfoner beregnet til sportslige aktiviteter. Jeg var træt af at de gamle faldt halvt ud af ørerne hele tiden. Mine ører er åbenbart ikke indrettet til høretelefoner. Men så fandt jeg de her på nettet, som er designet lidt som et gammeldags høreapperat, med en krog henover øret, som holder det hele på plads.
Og jeg må sige at de fungerer rigtigt godt i mine ører, og der er god lyd også.
Eneste minus er bare at da jeg skulle på toilettet for at fylde min vandflaske, kom jeg til at kigge i spejlet og opdagede at, det ved første øjekast, ligner jeg har sorte bakkenbarter (staves det sådan??). Så jeg vil klart anbefale at købe dem i en anden farve, måske hvid. Det er ser dumt ud at rende rundt og lege fitnessbabe med bakkenbarter....


Dette indlæg er ikke sponsoreret.


lørdag den 18. januar 2014

Grydelapper med læsehest på.

Som jeg skrev i onsdags, er jeg endelig kommet igang med hæklenålen igen. Jeg lovede også et billede torsdag, af det færdige resultat, men jeg har netop gjort mig en ny erfaring: Når man hækler med dobbeltgarn, eller sikkert også med tykt garn, så skal man ikke bruge den synål med den spidse ende til at hæfter ender med. For den har lettere ved at komme igennem steder, hvor den så ikke kan trække garnet med igennem. Så derfor fik jeg ondt i fingrene, og her til morges vågnede jeg op og det sagde "pling" oppe i mit hoved, for det gik op for mig at jeg skulle bruge den anden, stumpe. Jeg havde nemlig fået pænt ondt i min ene finger af at presse den åndssvage nål igennem. Så nu er de sidste ender blevet hæftet og her er det færdige resultat :)


Da jeg havde hæklet den første med den lyserøde kant, syntes jeg at der var for meget lyserødt, så jeg bestemte mig for at lave den anden i omvendte farver, der skulle måske have været et bredere stykke med den lilla, nå jeg håber modtageren bliver glad alligevel. Opskriften er som sædvanligt Stine Hoelgaard's :)
-
Jeg er også en læsehest for tiden, og jeg er netop nu igang med den nye Bridget Jones bog, og den kan klart anbefales. Desværre er jeg nok snart færdig med den. Men gud hvor har jeg savnet hende ;)




onsdag den 15. januar 2014

Jubiii

Det er sket. Jeg er kommet igang med hæklenålen igen. Jeg har ikke hæklet siden før jul. Men nu står jeg og skal til fødselsdag, og fødselaren fik mine første, lettere defekte, hæklede grydelapper. Men hun elsker dem, så nu skal hun have nogle nye, og det er et godt projekt at starte op med. Nemt og hurtigt.


Og isen var kun til pynt, selvfølgelig ;)


I får det færdige resultat i morgen, sammen med link til opskrift :)

søndag den 12. januar 2014

Januars-fitness

Da jeg træner regelmæssigt, og slet ikke får hæklet en dyt for tiden, vil jeg lige komme med et lille tip.
Jeg var i Tiger i går og så diverse motions-agregater, og købte sådan en elastik-ting, til de dage hvor jeg ikke kommer i centret, grundet mit arbejde har opbrugt al min energi, eller som i dag hvor jeg bare slet ikke kan vågne, kan dog nå det endnu, fitnesscentret har åbent til kl 22:00. Så til alle jer der har diverse motions-nytårsfortsæt, men ikke vil bruge en million kroner på det, i tilfælde af at i er tilbage på sofaen i februar igen, så tag da lige en tur i Tiger, måske i bliver inspireret til mere.


30 kr gav jeg for denne lille fikse ting, og den fås også i lilla og sort, men jeg er ret vild med mint for tiden :)

tirsdag den 7. januar 2014

Bogandmeldelse

Jeg vil prøve noget nyt, jeg vil prøve at anmelde en bog. Normalt gider jeg ikke selv læse anmeldelser der er alt for lange, så jeg skal gøre det kort.
Henover jul og nytår har mine hæklenåle ligget øde hen, for jeg blev grebet af en bog. Jeg har rigtig mange bøger og elsker bøger, men nogle skiller sig mere ud end andre.
"Wild", som er skrevet af Cheryl Strayed, er en meget spændende biografi som omhandler hendes månedslange vandretur på Stillehavsruten. Når man læser denne bog, glæder man sig over at man sidder i sin dejlige lejlighed med adgang til mad og bad, og ingen vabler. Jeg er sikker på at hun i dag er taknemmelig over livets glæder, og er megastolt over det hun har præsteret. Først til sidst i bogen opdager jeg at hun har sin egen hjemmeside hvor er er billeder fra vandreturen. Jeg synes egentlig godt der kunne have været billeder med i bogen. Men man danner jo hurtigt sine egne. Læs den, jeg si'r det bare ;)


onsdag den 1. januar 2014

Godt nytår med vinder af give away på.

Jeg holdt nytårs aften sammen med min søde veninde og hendes to små englebørn. Så de hjalp mig med at trække en vinder, OG sidde og folde alle de søde deltagere sammen til små papirklumper. Jeg vil godt takke alle der har deltaget, det er en fornøjelse når så mange deltager. Nå men jeg må hellere få det afsløret. For at alle kunne deltage, lod jeg børnene trække en hver, og så fik deres mor lov til at vælge imellem de to udtrukne.


Den første er udtrukket.


Den anden blev udtrukket med slik i munden.


Mor vælger den ene og tadaaaa......


Det blev Anja med bloggen Zoomsnoren.
Anja jeg kunne ikke lige finde din mailadresse på din blog, så du må meget gerne sende den til mig på majbrit_t@hotmail.com og ellers skal jeg nok finde ud af at komme i kontakt med dig :)

mandag den 30. december 2013

Min første hæklede....ting...

Jeg tror aldrig jeg har fået vist jer hvad min første hæklede ting var. Jeg har netop siddet og ryddet op i mine billeder på facebook, og hold nu kæft en masse lort man har liggende. Og så fandt jeg billedet af min første hæklede ting.
Jeg syntes at jeg simpelthen bare havde helt styr på det der hækleri, så jeg tænkte at det kunne jeg da gøre freestyle....jow jow....Jeg lagde billedet på facebook, og fik faktisk ret hurtigt bortadopteret den til en veninde som brugte den som nøglering. Billedet er taget d. 4 oktober 2012, og jeg synes da selv jeg har udviklet mig siden ;)


Om hun stadig har den melder historien ikke noget om ;)

GODT NYTÅR

torsdag den 26. december 2013

Frisk start.

Man skulle nærmest tro det var nytårsaften i går. Jeg har det i hvert fald som om jeg er startet på en frisk. I går fik jeg af-julet det lille hjem, gjort hele hytten ren. Mangler bare lige at sætte kasserne med julepynt op på loftet. Jeg har ingen hækleprojekter igang. Mine hæklenåle ligger tomme hen.
Jeg er igang med en bog af Sheryl Strayed, som faktisk er supergod. Jeg fik den nye Bridget Jones bog i julegave, og havde forinden selv nået at købe Hanne-Vibeke Holst's bog "Knud den store" (også kendt som Gorm den gamle. Jeg har en boghandler-veninde som havde en kunde der skulle bruge en bog der hed Gorm den gamle, det viste sig at det var Knud den store, hun skulle bruge). Så det næste store problem bliver hvilken bog jeg skal gå igang med når jeg er færdig med "Wild", og hvilket hækleprojekt jeg skal igang med. Godt man ikke har større problemer. Så snart vil jeg iføre mig  min nye sports-bh og lidt andet udover, og smutte ned i fitnesscenteret, så jeg kan blive en lille anelse mere fitnessbabe-agtig. Ha en skøn 2. juledag :)


tirsdag den 24. december 2013

Glædelig jul med Give away på.

Jeg vil gerne lige benytte lejligheden til at ønske alle mine læsere en glædelig jul. Og det vil jeg gøre med en Give Away. For laaaaaaaaang tid siden bestilte jeg nye hæklenåle med bambusskaft fra Kina. De kom frem efter et par måneder, og jeg har været meget glade for dem. Da jeg så ville bestille et nyt og anderledes sæt, tænkte jeg at jeg bestiller et ekstra par med bambusskaft og laver en Give away ud af det. 3 måneder senere, og de er ankommet.
Hæklenålene rangerer fra str1 til str 6, og der er mange små størrelser. Håber i kan se dem på billedet, ellers er i velkomne til at spørge :)
Hvis du vil vinde disse er det eneste du skal gøre at skrive at du deltager i kommentarfeltet, og så trækker jeg en vinder om en uge, Nytårs aften :) Du er selvfølgelig meget velkommen til at dele denne giveaway på din blog, det øger dog ikke vinderchancerne ;)


KONKURRENCEN ER SLUT OG VINDEREN BLIVER SLÅET OP SENERE

I får også lige lov at se de hæklenåle jeg bestilte til mig selv. Det er med plastikskaft, troede det var gummiskaft, så jeg ved ikke hvor gode de er, men det finder jeg jo ud af. Det er jo bare altid dejligt med et ekstra sæt.





mandag den 23. december 2013

Hemmeligheder i juleværkstedet

Så kom dagen endelig hvor jeg kan afsløre alle de hemmeligheder jeg har lavet, i december måned.
Nogle har i måske allerede set rundt omkring på diverse blogge.Alle sammen krydret med lidt juleslik m.m. så modtageren ikke blev totalt skuffet ;)







Ham her var ikke så nem. Jeg var så dum at bruge noget meget tykkere garn til hovedet, fordi farven liiige var så god. Håber modtageren får noget godt ud af ham ;)




Glædelig jul til alle


søndag den 22. december 2013

Adventsgaver

Så kom dagen desværre, med de sidste gaver, men jeg har jo vidst det. Heldigvis er der flere gaver i vente på tirsdag. Eller skal vi ikke kalde det juleaften, tirsdag lyder så tamt.

Først kom gaven fra Mette som har bloggen HallaMakrella. Inden i lå en sød lille nisse til samlingen :)


Bagefter kom jeg til gaven fra Susanne der har bloggen Mit Krearum. Og se nu en masse lækre ting der lå indeni. Der var julestjerner og klistermærker, som man bare aldrig kan få for mange af. Der var en hjemmegjort halskæde og flettede julestjerne og lækkert juleskum :)




Og efter at jeg nu har inhaleret en pose med juleskum og to glas pepsi max, vil jeg tage ned og træne. Skal jo holde min indre fitnessbabe ved lige ;)


lørdag den 21. december 2013

Jeg nåede det, om guderne og Postdanmark vil.

Jeg fik, for nogle måneder siden, en MMS med et billede af en hund fra en veninde, som skrev at hun ønskede sig den i julegave. Hun tænkte sikkert at det kunne jeg sagtens nå så. Heldigvis havde jeg set hunden HER, hvor jeg så kunne finde et link til opskriften. Men jeg er først lige blevet færdig med den her i morges, ja jeg startede juleferien med at vågne kl meget-tidligt. Så den blev pakket og sendt afsted, og den skulle meget gerne ligge i hendes postkasse på mandag. Hun bor i København, og postdanmark er ikke de hurtigste derovre. Men hun ved ikke at den er på vej, så hvis ikke den når det, bliver det bare en overraskelse mellem jul og nytår. Men jeg håber hun når at få den inden jul. Den har desværre en lille medfødt fejl ved det ene øre, men det er ikke behandlingskrævende, så mon ikke hun bliver glad for den alligevel.


Indtagninger er jeg stadig ikke god til.


Så morgenhygger han lige med rensdyret inden han skal op i en postkasse og ligge alene i en kold mørk pakke, i et døgns tid, inden posten kommer og henter ham.



søndag den 15. december 2013

Adventsgaver

Som sædvanlig har jeg, som det første da jeg vågnede, været oppe og hente gaver med ind i seng.
I dag valgte jeg at den ene gave skulle være fra Louise der har bloggen KærholmKrea
Og se nu lige nogle skønne ting i fin indpakning :)


Hjerterne har jeg allerede beundret på Louise's blog og så kunne jeg jo bare be til de højere magter om at jeg fik nogle, og voila :) Jule-te elsker jeg og det kan sagtens, efter min mening drikkes året rundt. Slik....behøver jeg sige mere....?! 


Jeg har allerede fundet en plads til hjerterne som sad i en ranke (hedder det dét??) 
Billedet er ikke så godt da det stadig er mørkt her
Men de hænger her ved siden af mit skrivebord, så jeg kan sidde og beundre dem :)


Dernæst kom turen til Helle's gave, som jeg vidste også vil åbne min i dag. Helle har i øvrigt bloggen Garnkoglen. Jeg nåede desværre ikke at tage billede af pakken inden jeg havde flået den op. Ja her i huset er det mig der er barnet i december måned. Men indeni var en pose fyldt med spændende lækre ting :)


Der var skønne klistermærker fra søstrene Grene, fordi den søde Helle havde læst at jeg ikke har sådan en butik i nærheden. Der var søde små stjerner til gaver eller andet godt :)


Der var søde hæklede snefnug, og lur mig om hun ikke selv har fabrikeret dem ;)



Der var mandler med chokolade på, tror jeg det er. Og sørme om jeg ikke også har dem mistænkt, for at hun selv har lavet dem, og pakket dem fint ind. Jeg tåler desværre ikke så godt mandler, jeg tåler i det hele taget ikke ret meget, men der er gode og dårlige perioder med det, og jeg får to piller om dagen mod det. Det er ikke almindelige anthihistaminer, men nogle jeg får på recept, og som ikke sløver. Så derfor kan jeg godt tåle at "synde" engang i mellem :)



Jeg er overvældet af gaver og siger 1000 tak til de søde piger for de flotte flotte gaver.
Jeg ved godt det er forkert, men jeg synes jeg har fået sådan nogle fine gaver alle søndage, at jeg ikke synes mine egne gaver er gode nok. Men man er vel sin egen bedste fjende ;)
God 3. adventsdag derude

mandag den 9. december 2013

Jeg er en heldig blogger :)

Jeg har været så heldig at vinde en give away hos den søde og dygtige Gitte Blinkilde, og jeg glæder mig meget til at være kreativ med dem. Jeg har lånt billedet hos Gitte, og jeg håber det er okay. Jeg er jo blevet arbejdsramt, så hvis det ikke er mørkt når jeg kommer hjem, så er det det i hvert fald når jeg vågner på sofaen. Så der er ikke lys til at tage mit eget billede.



Jeg har også noget andet jeg gerne jeg gerne vil vise jer. I søndags fik jeg, i adventsgave en spritny, sprithvid bog til lige hvad jeg havde lyst til. Og jeg har jo længe gået og sukket efter en smashbook, så gæt hvad jeg har gjort med bogen.....nej det er ikke en give away!! Jeg har da lavet min helt egen version af smashbook. Det ligner måske noget mine niecer også kunne finde på at lave, men hold op det var sjovt. Min plan er at bruge den til at smide ting ind i som jeg lige falder over. Et citat i et blad, et flot billede, et fint, svensk frimærke...ja kun fantasien sætte grænser....måske burde forsiden have haft lidt mere grænser, men pyt ;)




Her i toppen kan man lige ane mit nye headset til telefonen ;)