Viser opslag med etiketten Adventsgaver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Adventsgaver. Vis alle opslag

onsdag den 30. november 2016

Adventsgaver

Hvert år bytter jeg adventsgaver med en veninde jeg har i København og hendes datter får også en lille en.
Men den første gave jeg fik lavet til hende er dette lys, som forhåbentlig kun skal komme til at dufte af kanel og ikke brænde hele hytten af.


Det er bare en limpistol, et lys, en bund, kanel, snor og diverse pynt. 

mandag den 23. december 2013

Hemmeligheder i juleværkstedet

Så kom dagen endelig hvor jeg kan afsløre alle de hemmeligheder jeg har lavet, i december måned.
Nogle har i måske allerede set rundt omkring på diverse blogge.Alle sammen krydret med lidt juleslik m.m. så modtageren ikke blev totalt skuffet ;)







Ham her var ikke så nem. Jeg var så dum at bruge noget meget tykkere garn til hovedet, fordi farven liiige var så god. Håber modtageren får noget godt ud af ham ;)




Glædelig jul til alle


søndag den 22. december 2013

Adventsgaver

Så kom dagen desværre, med de sidste gaver, men jeg har jo vidst det. Heldigvis er der flere gaver i vente på tirsdag. Eller skal vi ikke kalde det juleaften, tirsdag lyder så tamt.

Først kom gaven fra Mette som har bloggen HallaMakrella. Inden i lå en sød lille nisse til samlingen :)


Bagefter kom jeg til gaven fra Susanne der har bloggen Mit Krearum. Og se nu en masse lækre ting der lå indeni. Der var julestjerner og klistermærker, som man bare aldrig kan få for mange af. Der var en hjemmegjort halskæde og flettede julestjerne og lækkert juleskum :)




Og efter at jeg nu har inhaleret en pose med juleskum og to glas pepsi max, vil jeg tage ned og træne. Skal jo holde min indre fitnessbabe ved lige ;)


søndag den 15. december 2013

Adventsgaver

Som sædvanlig har jeg, som det første da jeg vågnede, været oppe og hente gaver med ind i seng.
I dag valgte jeg at den ene gave skulle være fra Louise der har bloggen KærholmKrea
Og se nu lige nogle skønne ting i fin indpakning :)


Hjerterne har jeg allerede beundret på Louise's blog og så kunne jeg jo bare be til de højere magter om at jeg fik nogle, og voila :) Jule-te elsker jeg og det kan sagtens, efter min mening drikkes året rundt. Slik....behøver jeg sige mere....?! 


Jeg har allerede fundet en plads til hjerterne som sad i en ranke (hedder det dét??) 
Billedet er ikke så godt da det stadig er mørkt her
Men de hænger her ved siden af mit skrivebord, så jeg kan sidde og beundre dem :)


Dernæst kom turen til Helle's gave, som jeg vidste også vil åbne min i dag. Helle har i øvrigt bloggen Garnkoglen. Jeg nåede desværre ikke at tage billede af pakken inden jeg havde flået den op. Ja her i huset er det mig der er barnet i december måned. Men indeni var en pose fyldt med spændende lækre ting :)


Der var skønne klistermærker fra søstrene Grene, fordi den søde Helle havde læst at jeg ikke har sådan en butik i nærheden. Der var søde små stjerner til gaver eller andet godt :)


Der var søde hæklede snefnug, og lur mig om hun ikke selv har fabrikeret dem ;)



Der var mandler med chokolade på, tror jeg det er. Og sørme om jeg ikke også har dem mistænkt, for at hun selv har lavet dem, og pakket dem fint ind. Jeg tåler desværre ikke så godt mandler, jeg tåler i det hele taget ikke ret meget, men der er gode og dårlige perioder med det, og jeg får to piller om dagen mod det. Det er ikke almindelige anthihistaminer, men nogle jeg får på recept, og som ikke sløver. Så derfor kan jeg godt tåle at "synde" engang i mellem :)



Jeg er overvældet af gaver og siger 1000 tak til de søde piger for de flotte flotte gaver.
Jeg ved godt det er forkert, men jeg synes jeg har fået sådan nogle fine gaver alle søndage, at jeg ikke synes mine egne gaver er gode nok. Men man er vel sin egen bedste fjende ;)
God 3. adventsdag derude

søndag den 1. december 2013

1. søndag i advent

Så kom jeg op og fik flå papiret af den første adventsgave (Ja her er ingen børn, så jeg får lov at være barn hele december måned)
Disse fine stjerner er lavet af Jonna, som har bloggen ByFonna.
1000 tak for de fine stjerner Jonna, og glædelig 1. søndag i advent til alle :)


lørdag den 30. november 2013

Adventspakker

I morgen går det løs med gaver til mig og til de andre, der har deltaget i pakkelegen.
Jeg har foreløbigt modtaget 3 ud af 7, meeeen mon ikke de andre er på vej. Jeg har da til 3 søndage nu i hvert fald :)
Kan næsten ikke vente ;)


torsdag den 21. november 2013

Vi nærmer os, og hvor er det spændende.

Jeg har modtaget mine første to pakker med adventsgaver, og hvor ser de fine og spændende ud. Tror måske de to afsendere kender hinanden. De har i hvert fald brugt samme klistermærker, og hvor har de dem fra?? For de er godt nok søde. Og tak fordi i har lavet dem for store så de ikke kan komme ind i min postkasse, for Postmand Per er faktisk meget pæn :) Bare en skam at han kommer når jeg lige er stået op, og jeg derfor er nødt til at stå og gemme mig halvt bag døren.


Jeg selv har fået sendt alle afsted, på nær én. Jeg mangler lige at lave en halv gave. Lige nu er jeg igang med noget helt andet, og noget som i rent faktisk kan få at se, for modtageren læser ikke herinde. Tror jeg ikke da.

fredag den 8. november 2013

Hvor spændende

Altså jeg har haft en meget aktiv dag i dag, og dette er mit andet blogindlæg i dag, så jeg håber i kan følge med. Der er heldigvis ikke så meget tekst, så det skulle være til at overskue.
Men i får lige et lille sneakpeak af de 4 adventsgaver jeg har fået lavet, nu mangler jeg kun 3 ;)
Og hvem er de mon til......


Men nu har jeg pakket sammen, og skal ikke lave mere af den slags i dag, for jeg får en sød veninde fra København på besøg, og jeg glæder mig meget :)