lørdag den 31. august 2013

Stjerner med lys

I denne uge har der været film festival i byen, med kendte og røde løbere overalt i centrum (troede først de var lagt ud for min skyld ;) ) I går var der så Open by night, og det medfører en del gode tilbud, og jeg er lige nødt til at dele mine ny erhvervede olielamper med jer.
Desværre kan man godt lugte dem, selvom jeg har købt lugt- og sodfri lampeolie. Måske de bare er bedst til altanen. Men de skal ikke stå fast derude, sæt nu det begynder at regne på mine to små yndlingslamper.
Så kan de stå til pynt herinde i stuen når de ikke er i brug derude ;)



fredag den 30. august 2013

Endnu en frø kom til.

Denne opskrift var den første jeg sådan rigtig hæklede, hvor man kunne se hvad det skulle forestille i hvet fald, og nu stod min søster og skulle bruge en frø til en gave, og så spurgte hun jo lillesøster om hun ikke liiige kunne lave én.
Jo, jeg tænkte at det kan jeg da. Men de der arme og ben er jeg SÅ glad for at jeg er færdig med, for det der med at sidde med det småtterier, det er bare ikke mig.
Denne frø har været længe undervejs, for jeg startede på den før jeg flyttede (d. 3 august), og jeg er først lige blevet færdig.


Opskriften finder du HER

lørdag den 24. august 2013

Banko gaver

Hurraaa... min hæklelyst blev pludseligt vakt til live den anden dag, da min mor ringede og skulle bruge noget.
Mine forældre spiller noget banko engang imellem i en lille lukket forsamling, hvor alle så hver tager en præmie med, og da der er grænser for hvor meget de må koste, kan det nogen gange være lidt svært at være kreativ.
Men så ringede min mor og spurgte om jeg ikke kunne hækle to af de små monstere, og så fandt vi ud af at jeg skulle lave to ugler til den anden pakke (en pakke fra min mor, og en pakke fra min far).
Og så gik jeg ellers igang. Den ene ugle blev lidt større end den anden, fordi jeg kom til at hækle en runde for meget, men jeg ville ikke hive det op, det gør jo ikke noget at man kan se de er hjemmelavede ;) Og ude i naturen er alle ugler jo heller ikke lige store.
Mine forældre har selv to små monstere stående, som de åbenbart synes er vældig hyggelige (de skulle nu ellers være uhyggelige ;) )
Opskriften på monstrene kan i finde her hos Kreafreak, og uglernes opskrift ligger HER .



tirsdag den 20. august 2013

Jeg er i live :)

Her derude og undskyld at der er så stille på bloggen (hvis der da er nogle der har bemærket det).
Jeg er flyttet og får slet ikke hæklet noget som helst lige for tiden, håber jeg kan huske det igen ;)
Det har været en meget stressende tid for mig, det er det jo for alle der flytter, men jeg er næsten kommet på plads nu. Hæklenålene og garn er pakket ud, så der er faktisk ingen undskyldning andet end at jeg bare ikke gider. Og så skal man vel heller ikke gøre det. Jeg hækler jo af lyst og sjældent på bestilling.
Nå men jeg synes lige jeg ville dele det syn der møder mig om morgenen når jeg kommer ind i min stue :)
Jeg har fået en super lækker lejlighed lige overfor havnen :)


torsdag den 1. august 2013

Vinder af Give Away.

Da jeg er ved at pakke hele mit hjem ned, fordi jeg skal flytte, var jeg lige ved at glemme min give away.
Men den er trukket midt i flytterodet, og jeg kontakter vinderen :)
Tak til jer der har deltaget :)



Flyttekasser