Viser opslag med etiketten Ugle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ugle. Vis alle opslag

mandag den 14. april 2014

Den sødeste hæklede dukke.

Da min blog jo primært handler om hæklede ting, så er jeg lige nødt til at vise her den her fine hæklede dukke som Olineart har været så sød og sende mig, sammen med min første ATC. Hun har også været så sød at vedlægge nogle lærreder til ATC, så jeg selv kan komme igang med at lave nogle. Det glæder jeg mig meget til.
Jeg er altså vild med det her pennevenneri der er opstået igen, bare i en sjovere udgave, og mere spændende udgave.


Jeg tror faktisk at dukken skal hedde Oline, opkaldt efter hendes skaber, og så er jeg bare vild med det navn. Lige nu hænger hun ud med den ynkelige ugle, mon ikke de kan blive venner, så den ynkelige ugle kan blive knap så ynkelig :)


Jeg ville lige lave en nøglesnor til en veninde i fredags, og det resulterede i denne monster-tykke ting. Jeg er sikker på at modtageren kan have alle sine 3 børn i den på en gang og den vil holde til det ;)

lørdag den 26. oktober 2013

Hæklekrise og IKEA lykke.

Jeg har stadig hæklekrise. Jeg synes ellers den var lidt på retur, især efter at jeg fik mine nye hæklenåle. Men så den anden aften, blev der skrevet en del på min facebook om jeg ikke lige kunne hækle dit og dat. Og BUM, så var hæklekrisen tilbage igen. Jeg tror bare jeg skal begynde en mørk aften alene, uden at der er nogen der ved det.

Nå men i går var jeg i IKEA himlen, med al deres juleudstyr


Derefter var vi lige en tur i Netto, hvor jeg så denne ugle, og jeg fik helt ondt af den, for den sad bare der og så mærkelig ud. Så jeg købte den, for så kan den sidde hjemme hos mig og se mærkelig ud.


Her til morgen har jeg så haft besøg af to skønne kvinder til morgenmad, og de havde sådan nogle flotte blomster med til mig, så de står nu og pynter fint :)


Og nu må jeg hellere slutte, for jeg skal op og hjælpe en veninde med at flytte.
Ha en skøn weekend derude i blogland :)


mandag den 8. juli 2013

Tour de France ugle

Ja det er hårdt at være mig, jeg er nødt til at hækle mens jeg ser Tour de France, hvilket også er okay.
Men den her opskrift, som jeg har fundet HER står skrevet i en lang køre, ikke noget med at opdele det i punkter, næ nej, så jeg måtte have et stykke papir til at lægge forneden så jeg kunne se hvilken linie jeg var nået til, og så et lodret, så jeg kunne se hvilket punkt jeg var nået til. For jeg hæklede først en del af den, men måtte pille det hele op igen. Så jeg tog øjnene væk fra Touren og koncentrerede mig, og så tog det faktisk ikke lang tid. Men lidt hovedpine gav den mig altså, sådan en lille ugle. Nu er der hviledag i touren, så jeg vil smutte i haven og læse og sole mig :) Uglen er sat til salg i min AMIO butik.


tirsdag den 30. april 2013

Min første Give-away.

Nu gør jeg det!!
Jeg har ligget på sofaen i en halv time og tænkt over det, og jeg gør det, jeg laver min første Give-away.
Det drejer sig om den lille ugle, jeg fik lavet i weekenden, og som er ca 10 cm høj, og lettere forvirret.
Jeg har ikke fundet ud af hvem den skulle gives til, så derfor kom jeg til at tænke på at den jo kunne være genstand for min første Give-away.
Det eneste du skal gøre (som lovet i tidligere blog-indlæg), er at skrive en kommentar om at du gerne vil deltage, og så trækker jeg lod: lørdag d. 18 maj, så kan der nå at tilmelde sig lidt....måske 2. hvis jeg er heldig ;)
I skal selvfølgelig være velkomne til at linke til min Give-away, men det er ikke et must for at deltage.
Hvem kan bruge en lidt forvirret ugle??


søndag den 28. april 2013

Forvirret ugle og sur monster

Nyeste skud på hæklestammen er en ugle som ser noget forvirret ud, eller måske er han bange for det sure lille monster, som i øvrigt skal være en del af min mors Mor's dags gave. Jeg ved hun synes de er søde, så derfor skal hun have et par monstre :)


God søndag derude i blogland :)

fredag den 12. april 2013

Flere kinderægsdyr

Jeg har fået hæklet nogle flere kinderægsdyr. Denne gang har jeg lavet dem så de er hæklet ud i et. Det fungerede ikke så godt for mig det der med at hæklde dem i to dele, og bruge limpistol og få limet det fast. De to lettere kiksede forsøg er blevet adopteret af to søde små englebørn, som er meget glade for dem, trods det de er skæve ;)


Jeg har flere kinderæg jeg kan lave af, nu er det kun fantasien der sætter grænser :)

I dag har jeg fri og jeg er kommet til at bestille nogle smykkematerialer, jeg har fået lidt lyst til at lave noget af det igen. Jeg ser nogle gange nogle smykker som jeg synes er flotte, men som jeg har en ide om at de kunne blive pænere på en anden måde, og så må man jo lave dem selv. Jeg er meget spændt på at modtage det og få lavet noget kreativt. Det vil selvfølgelig blive slået op her på bloggen :) Ha en dejlig fredag :)

søndag den 24. februar 2013

En skeløjet ugle

Har fået lavet den søde skeløjet ugle færdig, opskriften har jeg fundet HER
Overvejer at pynte den lidt mere, så det gør jeg måske ;O)

 
Og så fik jeg lige pyntet den lidt. Man kan jo lave dem på SÅ mange forskellige måder, som i kan se hvis i følger ovenstående link.
 
 

lørdag den 12. januar 2013

Hækle, hækle.

Jeg har som sagt ikke hæklet hele ugen, så min hæklenål har været hel varm siden jeg kom fra arbejde i går. Har fået lavet ny badeand så den blå har fået en ven, meget godt eftersom den jo er blind
 
Derudover har jeg fået hæklet uglen og en stribet suttesnor, og så blev jeg lige en erfaring rigere: Man skal bruge lige tykt garn hvis man vil lave en stribet suttesnor. Godt jeg har veninder der vil aftage mine knapt så heldige projekter ;)
 
 

fredag den 11. januar 2013

Endnu en ugle.

Jeg har lavet en ny ugle. Denne her skal flytte til køge og bo hos en 4 årig lille pige. Håber hun bliver glad for den :)
Jeg har ikke hæklet hele ugen for jeg har været så forkølet, men nu skal der igen igang i hæklepinden, så nu fik jeg lige lavet denne ugle :)

tirsdag den 1. januar 2013

Uglen hænger ud.

Fik bla lige hæklet en lille ugle, den sidste feriedag inden arbejdet kalder igen.
Den hænger lige ud ved brødkassen ;)