lørdag den 29. juni 2013

Vinderen er fundet.

Så er vinderen af min give away fundet, lige i tid inden Tour de France start ;)


Og vinderen er:



Jeg kontakter dig Marianne :)

og Nu:



onsdag den 26. juni 2013

Zzzzzz....

Der sker ikke meget her i forhold til at være kreativ, det eneste jeg har fået lavet er, to stk af disse ringe:


Men jeg har længe gået med en drøm om at lære og sy , for det kan jeg bare ikke (på trods af at jeg ejer en symaskine), og så fandt jeg denne her bog i Føtex. Så må vi se hvornår jeg får kigget i den, for jeg skal flytte om en måned, og jeg er sygemeldt med stress, så jeg prøver at tage den med ro. Jeg har desværre endnu engang fået konstateret for lavt caliumtal, hvilket godt kan forklare mit ungdomssløvsind ;) Den bliver i hvert fald ikke åbnet før end jeg er flyttet.


Og så har jeg i dag modtaget en lille pakke fra Sverige i dag med sikkerhedsøjne. Dog forstår jeg ikke de små, for der er ingen bag-mekanik til!?


Men nu kan jeg roligt få hæklet nogle dyr, så øjnene kan blive brugt :)



lørdag den 22. juni 2013

Træheste

Jeg kan ikke huske om jeg har nævnt det før, men jeg har en svaghed for-, og en mindre samling af træheste.
Og jeg bliver lige nødt til at dele mit nyeste eksemplar, som jeg fandt i Føtex, er den ikke bare fin??
Jeg købte en i hvid også, men jeg er nødt til at bytte den, for den mangler en del af mønsteret, som om det er slidt af :(


Har også brugt dette billede som baggrund på mit skrivebord :)

Nu vil jeg smutte i IKEA :)




tirsdag den 18. juni 2013

Jeg har været kreativ og produktiv

Hold nu op jeg fik lavet noget i går.
Jeg fik hæklet en ring inspireret af Kreafreak 


Jeg fik også lavet nogle øreringe, og en hel masse halskæder. Jeg elsker at lege med de store perler, ( jeg skal nok lade være med at putte dem op i næsen) og synes man kan få nogle fantastiske resultater ud af det.



Ja jeg fik faktisk lavet en del


De er nu sat til salg i min Trendsales-butik, og de bliver nok også lagt ind på på min Amio butik.
Skulle du være interesseret, så kan du også skrive til mig her. Du finder min mail-adresse ude til venstre :)


Så fandt jeg også noget at bruge mine perler fra Hong Kong til ;)




søndag den 16. juni 2013

En ny abe er kommet til.

Så er der kommet en ny abe til verden. Men den har været flere måneder undervejs. Den er helt tilbage fra dengang jeg havde hæklekrise, så faktisk er det dejligt at få den lavet færdig. Jeg lavede dengang en i brun også, som en lille dreng har adopteret. Denne her skal til Sverige og bo hos en lille sød pojke på 3 år ;)
Men jeg synes ikke det var nemt at fylde de arme og ben ud, de blev lidt bulet. Så jeg prøvede at rulle dem lidt, og massere dem lidt, men det hjalp ikke så meget. Nå men som jeg altid plejer at sige til folk: Man må godt kunne se at det er hjemmelavet :)
Opskriften på aben har jeg pænt lånt hos HER , det er en nem opskrift hvis du er nybegynder :)


onsdag den 12. juni 2013

Ny Give Away.

Nu da jeg er blevet 40, er det vel på sin plads med en ny Give Away. Desuden synes jeg også bare at det er så sjovt med dem. Især når folk bliver glade.
Denne gang kan i vinde en halskæde jeg selv har lavet. Jeg har lavet 3 stk, de 2 af dem er til salg i min  Amio butik, den sidste skal én af jer have. Det er 2 keramikperler på en sort lædersnor. Det eneste du skal gøre er at skrive at du gerne vil vinde den i kommentarfeltet, og så skrive din email adresse så du er til at få fat i :)


Halskæde er ca 38 cm lang, målt når den ligger ned, så lidt hurtig hovedregning siger at den nok er 76 cm hele vejen rundt (skriv gerne hvis den er gal med min hovedregning ;) )

Jeg trækker vinderen lørdag d. 29 juni 2013 inden kl 12:00
Held og lykke :)


tirsdag den 11. juni 2013

Fødselsdag

Ja så skete det der måtte ske på et tidspunkt. Jeg er blevet 40...jeg er blevet f...... 40...
Det er da vildt at tænke på.
Nå men heldigvis er der ingen der kan se det.
Min bedste ven havde sørget for passende balloner.


Jeg havde sørget for en passende hårpynt, da det også var den dag der var prinsessebryllup i Sverige.


Alt i alt sådan lidt prinsesse/fødselsdags-agtig.


Så det var en dejlig dag. Og relevant her for bloggen er vel at jeg fik denne bog, skrevet af Elene som har denne BLOG 


Jeg glæder mig meget til at komme igang med den.

Sidst men ikke mindst kommer et godt husmoder-råd fra mig, fordi jeg nu er så gammel at det er okay at komme med dem. Hvis din ovn ligner min, så er det et godt tip at smøre ovnlågen godt ind i tyk brun sæbe, dække det med vita vrap, og lad det stå et døgns tid. Så kan man lige tage en spartel og skrabe al fedt og madrester af, og måske skal man lige skure det sidste med en svamp, men det er ikke sikkert, for det er meget effektivt.


Og her er jeg så halvvejs med spartlen, alt det fastbrændte forsvinder sammen med den brune sæbe









torsdag den 6. juni 2013

Fødselsdagsgaver på forskud og nye hjemmelavede armbånd.

I morgen har jeg fødselsdag. Min bedste ven fra København kommer i morgen og bliver hele weekenden, og jeg glæder mig super meget. Lørdag er der så fødselsdag for de nærmeste.
Jeg har dog allerede været heldig fået gaver. Først har jeg fået noget lækkert fra mine kollegaer, jeg er stadig sygemeldt og ser dem desværre ikke. Men denne gave nåede alligevel frem til mig i dag :)


Dernæst har DSB været så sød og give mig fribillet til S-togene i København hele dagen, hvad de åbenbart ikke ved er at jeg er flyttet tilbage til provinsen, og her er ingen s-toge :(


Lidt kreativ har jeg da været de sidste par dage, og har ikke kun ligget ude i solen. Jeg er gået igang med at hækle en lille ugle der skal bo i Jylland, og så har jeg fået lavet nogle armbånd, som skal sættes til salg i min Amio butik, Jeg er vild med de neonfarver der er fremme nu og de er skønne mod en solbrun hud :) Flere farver er på vej.




Mon ikke neonfarverne er "the new black"???





tirsdag den 4. juni 2013

Et stk færdig projekt.

Jeg er blevet færdig med et af flere projekter. Jeg har jo altid gang i flere ting på én gang.
Denne gang er det et par grydelapper, bestilt i bestemt farve og bestemte mål.
Jeg har taget udgangspunkt i Stine Hoelgaards grydelapper. Dog skulle de her være større, de skal åbenbart bruges til en stor hånd. Men det er jo nogle skønne, skønne farver. Og gæt hvad jeg får i bytte...!!?
De lækre lakridschokoladekugler, som jeg jo er så afhængig af. Det er jo en win win situation :)


søndag den 2. juni 2013

Flyttesalg.

Jeg bor til leje hos en mand som mangler samvittighed og som ikke forstå at ved udlejning af ejendomme følger et ansvar. Så jeg har sagt min lejlighed op, for livet er for kort til at bruge sin energi på sådan et sølle menneske.
Anyway, så skal jeg ned og bo i en mindre lejlighed, hvilket er okay for faktisk synes jeg min nuværende lejlighed er for stor til mig. Så jeg er gået igang med at sælge ud af alle mine ting, og dem har jeg mange af.
Jeg har ladet mig inspirere af noget jeg læste i et IKEA family blad, hvor der var en artikel om én der kun havde ting i sin lejlighed som vedkommende var virkelig glad for.
Så lige nu har jeg 96 annoncer på den lokale brugte-ting- bytte/salg-facebook side. Jeg overvejer også simpelthen at holde mit helt eget loppemarkede, eller få en stand et sted.
Skulle nogle bo i nærheden af mig (Svendborg) kan de finde mine ting HER .
Men hvor er det bare skønt at få ryddet ud, håber jeg kommer af med alle mine ting. Har dog lidt tid da jeg først skal flytte 1 august.
Og i ventetiden, så hækler jeg videre i disse skønne farver :) God søndag til jer alle :)




lørdag den 1. juni 2013

Vinder af giveaway er fundet.

Jeg synes det er skønt at afholde de her giveaways og kunne glæde andre med en gave, og dette er jo min anden giveaway, og det har været en lige så stor fornøjelse at trække vinderen denne gang, the old fashion way :)


DRUMROLL.... og vinderen er:


Tillykke :)

Jeg kontakter vinderen med denne mail-adresse og får en post-adresse, så vedkommende kan få tilsendt sin præmie :)