tirsdag den 20. december 2016

Gammeldags julekugle

Jeg har ladet mig inspirere af Gitte, som har lavet en Dansk opskrift .
Meget nem og hyggelig. Jeg har pyntet den med lidt sølv tingeling.



tirsdag den 13. december 2016

Rudolf

Så hoppede Rudolf lige af pinden, godt jeg nåede det inden jul :)


Opskriften er fra denne bog



Som er skrevet af Josefine der har en blog som du finder HER


søndag den 11. december 2016

Adventsgave

Så kan jeg afsløre 3. søndag i advents gave som jeg har lavet til min veninde. Små søde kaffekopper som bordskånere :)
De er nemme og hurtige at lave, og er en god ide til værtindegave også :)
Opskriften har jeg fundet HER og er på engelsk, men kender du ikke de engelske hækle termer er det let at finde en "hækleordbog" på diverse blogs :)



torsdag den 8. december 2016

Nyt fra julemandens værksted

Står du og mangler en værtindegave, og må den gerne være hjemmelavet, så er her en ide.
Jeg har taget et glas hvor der har været rødbeder eller noget i, vasket det. Forsøgt så godt som muligt at få mærkaten af. Så har jeg limet indholdet fast til bunden, hældt lidt kokos ud over, tilført lidt klistermærker og bånd, og voila'.





tirsdag den 6. december 2016

Biler med juletræ og værksteds diy

.....Det er åbenbart højeste julemode i år, at binde juletræ ovenpå legetøjs biler, eller små cykler eller hvad ved jeg, og de kan købes færdige, men de kan også købes og laves på en helt simpelt måde, som alle kan finde ud af.
Min er selvfølgelig lyserød ;)


Og det viser sig at jeg ikke er den eneste kreative her i huset.
Køkkenuret forsvandt en dag og vendte aldrig tilbage. Ude i værkstedet så jeg så jeg så det her hænge på væggen. Det er ikke vores køkken ur, men lur mig om ikke klokkeværket er ;)


onsdag den 30. november 2016

Adventsgaver

Hvert år bytter jeg adventsgaver med en veninde jeg har i København og hendes datter får også en lille en.
Men den første gave jeg fik lavet til hende er dette lys, som forhåbentlig kun skal komme til at dufte af kanel og ikke brænde hele hytten af.


Det er bare en limpistol, et lys, en bund, kanel, snor og diverse pynt. 

tirsdag den 29. november 2016

Jul med jul på :)

Ja så er julen pakket ud her i huset, eller som min eneste ene ynder at kalde det "Så har jeg svinet vindueskarmene til med nisser " ;) Ej han synes faktisk at det er meget hyggeligt, også med de ting der kan lyse ;)
Mine dekorationer er meget simple i år da jeg ikke er så vild med gran og ler, jeg synes min adventsdekoration mangler noget, men jeg har forsøgt på Instagram at få nogle ideer, men der har ikke lige været DET jeg synes der kan kommes i.



Jeg håber ikke nogle af de ting jeg har sat på bliver druknet i stearin.


lørdag den 12. november 2016

Overspringshandlinger.

Jeg hækler stadig på karklude, men jeg er ret god til overspringshandlinger lige nu. Især fordi der er alle de her søde opskrifter på julenisser og hvad ved jeg.
Nå men så blev jeg også lige nødt til at hækle et par gryderlapper til os selv. Jeg har hæklet en masse grydelapper i min tid. Men jeg ejer faktisk kun et sæt. Eller nu er det så to, og hvem har brug for mere ;)
Opskriften har jeg fundet HER og man kan jo selv bestemme hvilke farve og hvor mange skift der skal til. En nem og hurtig opskrift.


tirsdag den 8. november 2016

Sparebøsse

På Pinterest fandt jeg en meget smart ide. Jeg smider altid mine små mønter (op til 5 kroner, måske højere hvis jeg har en dag hvor jeg føler mig rig) i et par søde små sparegrise jeg har.
De er dog ikke så store og mine penge skal først veksles når det er ved at være 1. december.
Så derfor har jeg lavet min egen meget smarte, hvis jeg selv skal sige det, udgave, og man kan jo frit kreere som man har lyst.
På Instagram, som de fleste jo har, foregår der IG advent kalendere. Man melder sig til og så bliver man sat sammen med en vilkårlig eller flere, alt efter hvor mange man selv gider lave, og så er der gaver hver søndag, Og derinde på det der instagram, er det som regel hjemmelavede ting. Og så kan man så håbe at man bliver sat sammen med en dygtig én, ellers er det bare øv og man kan håbe vedkommende har vedlagt chokolade ;)
Men jeg har nu en veninde som tilfældigvis også er på Instagram, og vi to bytter altid. Og de sidste par år har jeg kun byttet med hende, for hun er utrolig dygtig, og vedlægger også nogle gange juleskummænd :D
Men her er da i hvert fald en ide til en adventsgave som du selv har lavet.




Revnen har min  kæreste lavet, den er måske ikke helt så elegant, men jeg nænnede ikke at sige det, for han er så sød.


mandag den 7. november 2016

En lille julesvamp

Jeg hækler fortsat karklude, men det er lidt kedeligt, så ind i mellem sniger der sig andre ting ind, som denne lille svamp :)


torsdag den 13. oktober 2016

Bogmærke og andre skønne ting,

Jeg hæklede for noget tid siden et bogmærke, forklædt som en rotte.
En boghandler-veninde spurgte tilbage i maj om jeg ikke kunne hækle den til hende, og den blev ikke færdig sådan lige med det samme, til trods for at det er en let opskrift.
Min mor har bedt mig hækle hende et bogmærke, og så vil jeg finde på noget nyt, noget helt andet. Skal bare lige have det lavet ;)
Opskriften på rotten finder du HER


Og så skal i da også lige se mit nye fuglehus :) Det er købt i Harald Nyborg.


Og så er jeg blevet lidt klogere herude på landet. Vidste i f.eks at valnødder er lidt ligesom kastanjer?? Det gjorde jeg ikke. De falder ned i en beskyttet "lomme", og så er det vidst noget med at de skal tørre. Men den del ved min kæreste meget mere om :)


fredag den 7. oktober 2016

Hæklede karklude

Som så mange andre, så hækler jeg karklude. Vi må jo se i øjnene at det er det nye sort. Det er miljøbevidst, og man kan få dem i forskellige farver og mønstre. Jeg har fundet opskrifter i min nye bog om  hæklede karklude, se tidligere indlæg, og fra hendes verden.
Der findes sikkert en masse gratis opskrifter på nettet også.
Mens jeg har hæklet den blå har jeg nået en masse andet også, bla. de andre to. For den blå er et mønster der tager sååååå lang tid, ikke mindst fordi jeg hækler med  8/4 garn, og så også fordi jeg er kommet til at slå for mange masker op, så den bliver dejlig stor...eller noget.....
Den grå er hæklet i tykkere garn, så det var dejligt hurtigt at lave den :)


fredag den 30. september 2016

Giraffer

Jeg har en niece som elsker giraffer, derfor fik hun også to giraf øl i julegave (hun ønskede sig noget med giraffer). Og nu er hun sådan semi flyttet hjemmefra, kommet i lære på en gård hvor hun bor i løbet af ugen, da hun møder kl 4, men tager så hjem i weekenderne og på fridage. Men det betyder at hun selv skal lave mad i hverdagene, og det kan hun heldigvis godt. Så en dag hviskede hun grydelapper til hendes mor, hun ved godt at mosteren får hæklekriser for et godt ord. Men jeg opsnappede det, og tænkte at jeg ville finde en opskrift på grydelapper som ligner giraffer.
Det findes i midlertidigt ikke, så jeg måtte freestyle derudaf, og det gør jeg ikke igen.....monteringsarbejde er noget l...
Nå men hun blev glad, selvom jeg synes de ligner en gul udgave af shrek. Der er også både for og bagside, og den opmærksomme læser vil nok se hale og "kransekage", som vi kalder det her i huset....


torsdag den 29. september 2016

Billedet på væggen

Da jeg flyttede ind hos min kæreste skete der naturligvis lidt med indretningen. Og af en eller anden årsag synes jeg det var en meget god ide at hænge et lille billede der hvor der var mest vægplads. Det sad jeg så og kiggede på når vi spiste, og jeg kunne jo godt se at den var helt gal. Men så fik jeg en ide et sted, kan ikke huske hvor.
Vi var i IKEA og jeg købte en ramme, og så tog vi på udflugt og fandt nogle blade, et voila.....
Ideen må gerne lånes til fri afbenyttelse :D

 Så det kan jeg så sidde og kigge på når vi spiser :)

onsdag den 28. september 2016

En lille elefant

En af mine søde veninder har lige født, så den lille dreng skal selvfølgelig også have noget. Det må også være den sidste i rækken, foreløbigt, af gravide veninder der skal hækles til.
Så jeg skal på barselsbesøg i morgen og give ham den her lille elefant. Håber han bliver glad :D


Opskriften har jeg fra denne bog som er skrevet af Josefine, som har denne blog


tirsdag den 27. september 2016

Okay okay..

Det var så ikke længe jeg kunne blive væk....Men jeg har fundet min hækle mojo igen, eller hvad det nu hedder. Og jeg kan se at jeg stadig har besøgende, så jeg har besluttet efter et meget kort ,meltdown at åbne bloggen igen.
Det bliver også snart efterår, må vi gå ud fra, og så trækker haven jo ikke så meget.
Nå men jeg har jo fået hæklet lidt siden sidst. som jeg så vil smide på bloggen, over de næste par dage, og vise jer det til åben beskuelse og inspiration.
Jeg lavede i april en abe som en lille sød svensk pojke skulle have, da han havde mistet den jeg lavede til ham for laaaaaaaang tid siden, og det var han lidt ked af. Så han bestilte to nye, en gul/blå , som ses her. Og en rød og hvid, og han fik dem leveret da vi var i Sverige i sommerferien. Håber de vækker glæde. Opskriften på disse aber finder du HER Det er en nem opskrift hvis du er nybegynder.


Dernæst købte jeg denne bog om hæklede karklude, som jo er det nye sort, og jeg har gang i ikke mindre end 3 forskellige karklude lige nu, så der hækles på livet løs



tirsdag den 30. august 2016

Akut meltdown...eller nowet.

Jeg har besluttet mig for at ligge min blog på køl.
Jeg får aldrig lavet nogle indlæg, og det er måske ikke de mest inspirerende ting jeg kommer med for tiden.
Jeg tror faktisk ikke at der er andre end jeg selv der læser dette.
Men men men jeg kan følges på Instagram som "tand_feen", der kan du følge med i hvad jeg render og laver, hvis du skulle få lyst :)
Måske vender jeg tilbage hertil igen, og så opdager i det måske ;)
Jeg følger dog stadig lidt med i andre blogs, så jeg er ikke helt ude af blogland.

lørdag den 23. juli 2016

NYT INDLÆG

Uha da da, så gik der lige lidt lang tid IGEN.
Men det er ikke fordi jeg ikke laver noget, slet ikke.
Jeg har bare travlt med haven og huset og hækling og perler, og sten.....og lad mig nu lige fortælle jer om et nyt sted jeg har fundet, en strand, uden sand kun med de fineste blødeste sten, der er rullet ind fra langt ude på havet, og derfor slebet runde af vandet. Det ligger på syd Langeland, i øvrigt i nærheden af en troldeskov, som vi også snart skal ned i, men vi var der lidt sent så vi turde ikke gå ind. Sæt nu vi vækkede troldene. Og også i nærheden af nogle vilde heste, for det har de på langeland.
Jeg samlede sten til jeg ikke kunne bære flere, og jeg kunne slet ikke stoppe. Min kæreste måtte nærmest bære mig, med sten i favnen, væk.
Jeg elsker jo sten, så nu kan der blive lavet en masse skønne sten, hvis jeg ellers kan nænne at male på dem.
Lige nu holder vi ferie.
Vi står op om morgenen, og siger: Hvad skal vi lave i dag? Og så laver vi det.
Jeg læser, hækler, laver armbånd, ordner have. Plukker bær og ærter. Har snart hele fryseren fuld af afgrøder fra haven.
Min kæreste synes det er sjovt at slibe og male huset, så det er ved at blive marehalmgrønt, som vores lille hytte også er det.
Derudover sejler vi, og det er jo noget nyt for mig. Og tro mig, det er ikke særligt elegant når jeg på-, og afmønstrer båden. Men jeg er god til at styre den og huske at vinke til de andre sejlere på havet, for det skal man jo. Undtaget de store skibe, de gider ikke vinke til os.
Dokumentation ses herunder ;) Undtaget fra havet.
Hav en skøn dag og nyd sommeren.


"Guldsten" kan købes i min AMIO butik



Armbåndene er ligeledes til salg i min butik.






Og her er de vasket og ligger til tørre i morgensolen :D


NYT INDLÆG

Uha da da, så gik der lige lidt lang tid IGEN.
Men det er ikke fordi jeg ikke laver noget, slet ikke.
Jeg har bare travlt med haven og huset og hækling og perler, og sten.....og lad mig nu lige fortælle jer om et nyt sted jeg har fundet, en strand, uden sand kun med de fineste blødeste sten, der er rullet ind fra langt ude på havet, og derfor slebet runde af vandet. Det ligger på syd Langeland, i øvrigt i nærheden af en troldeskov, som vi også snart skal ned i, men vi var der lidt sent så vi turde ikke gå ind. Sæt nu vi vækkede troldene. Og også i nærheden af nogle vilde heste, for det har de på langeland.
Jeg samlede sten til jeg ikke kunne bære flere, og jeg kunne slet ikke stoppe. Min kæreste måtte nærmest bære mig med sten i favnen væk.
Jeg elsker jo sten, så nu kan der blive lavet en masse skønne sten, hvis jeg ellers kan nænne at male på dem.
Lige nu holder vi ferie.
Vi står op om morgenen, og siger: Hvad skal vi lave i dag? Og så laver vi det.
Jeg læser, hækler, laver armbånd, ordner have. Plukker bær og ærter. Har snart hele fryseren fuld af afgrøder fra haven.
Min kæreste synes det er sjovt at slibe og male huset, så det er ved at blive marehalmgrønt, som vores lille hytte også er det.
Derudover sejler vi, og det er jo noget nyt for mig. Og tro mig, det er ikke særligt elegant når jeg på-, og afmønstrer båden. Men jeg er god til at styre den og huske at vinke til de andre sejlere på havet, for det skal man jo. Undtaget de store skibe, de gider ikke vinke til os.
Dokumentation ses herunder ;) Undtaget fra havet.
Hav en skøn dag og nyd sommeren.


"Guldsten" kan købes i min AMIO butik



Armbåndene er ligeledes til salg i min butik.






Og her er de vasket og ligger til tørre i morgensolen :D


mandag den 13. juni 2016

Blomster.

Efter jeg er flyttet på landet er jeg blevet vild med at plante blomster, dog kun i kasser og kummer, for jeg er ved at rydde op og få styr på alle de blomster der er i haven. Jeg kom dog til at lægge nogle løg et sted, og jeg aner ikke hvordan de ser ud når de kommer op, så når jeg luger ukrudt ved jeg jo ikke om jeg luger dem med. Nå men i får lige lidt billeder af lidt blomster på matriklen, og ikke mindst mit lille drivhus med føtex urter. Jo jo, jeg arbejder på at få grønne fingre, samtidig med at jeg også gerne vil læse, male på sten og lave smykker.....