Viser opslag med etiketten Blomster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blomster. Vis alle opslag

mandag den 13. juni 2016

Blomster.

Efter jeg er flyttet på landet er jeg blevet vild med at plante blomster, dog kun i kasser og kummer, for jeg er ved at rydde op og få styr på alle de blomster der er i haven. Jeg kom dog til at lægge nogle løg et sted, og jeg aner ikke hvordan de ser ud når de kommer op, så når jeg luger ukrudt ved jeg jo ikke om jeg luger dem med. Nå men i får lige lidt billeder af lidt blomster på matriklen, og ikke mindst mit lille drivhus med føtex urter. Jo jo, jeg arbejder på at få grønne fingre, samtidig med at jeg også gerne vil læse, male på sten og lave smykker.....




tirsdag den 3. juni 2014

Jeg er så kreativ for tiden...

...jeg er faktisk så kreativ for tiden, at jeg er nødt til og skrive alle mine idéer ned. For nogle idéer kommer mens jeg sidder og arbejder med noget andet. Nå men for noget tid siden plyndrede jeg lidt i altankasserne, lagde det ind i en bog jeg helt sikkert aldrig kommer til at læse (og det var så her at de tykke tlf bøger rent faktisk ville have et formål), og så lige en ramme fra tiger, lidt nodepapir, e voila :)


søndag den 16. marts 2014

Jeg prøver igen....

Ja så blev det tid til at trække min kvaje-give-away. Jeg vil godt lige takke for alle de sjove kommentarer i har lagt, jeg har moret mig og jeg takker for jeres overbærenhed og tilgivelse.
Da jeg ingen niecer havde til at hjælpe mig med at trække en vinder, tog jeg alle deltagerne med i en pose til træning, og så lod jeg min træningsmakker trække vinderen.



Tadaaaa, tillykke til Stine, jeg sender dig en mail :)


Efter træning fik jeg samlet mit nye skrivebord, min træningsmakker og jeg kørte på lossepladsen  med det gamle, sammen med pappen fra det nye, og andet godt.
Hjemme igen fik jeg plantet blomster inden regnen så småt er begyndt at komme


Har forresten også fået Sonny Angel klistermærker, og de er super søde :)



lørdag den 26. oktober 2013

Hæklekrise og IKEA lykke.

Jeg har stadig hæklekrise. Jeg synes ellers den var lidt på retur, især efter at jeg fik mine nye hæklenåle. Men så den anden aften, blev der skrevet en del på min facebook om jeg ikke lige kunne hækle dit og dat. Og BUM, så var hæklekrisen tilbage igen. Jeg tror bare jeg skal begynde en mørk aften alene, uden at der er nogen der ved det.

Nå men i går var jeg i IKEA himlen, med al deres juleudstyr


Derefter var vi lige en tur i Netto, hvor jeg så denne ugle, og jeg fik helt ondt af den, for den sad bare der og så mærkelig ud. Så jeg købte den, for så kan den sidde hjemme hos mig og se mærkelig ud.


Her til morgen har jeg så haft besøg af to skønne kvinder til morgenmad, og de havde sådan nogle flotte blomster med til mig, så de står nu og pynter fint :)


Og nu må jeg hellere slutte, for jeg skal op og hjælpe en veninde med at flytte.
Ha en skøn weekend derude i blogland :)


torsdag den 9. maj 2013

Endnu et par hæklede monstre.

Min mor synes mine små hæklede monstre er ret sjove og har tidligere spurgt om jeg ikke kunne hækle et par til hende, så skulle hun nok betale. Men jeg tager ikke penge fra min mor, og da så Mors dag er lige om hjørnet, tænkte jeg at jeg ville hækle et par til hende. En sur og en bange ;) Og nu med filt-fødder ;)


Opskriften er stadig den fra KREAFREAK .

I dag har jeg fri, faktisk har jeg fri lige til på mandag, og jeg er i den grad kommet mig ovenpå min hækleblokade, og jeg har en million ting jeg gerne vil hækle. Der ligger en masse opskrifter og venter og jeg kan næsten ikke bestemme mig for hvor jeg skal starte henne ;)

Og se så lige mine små stedmoderblomster som nu er kommet i en større potte og udenfor i foråret :)



Husk min give-away lige HER , som udtrækkes den 18 maj :)

onsdag den 17. april 2013

Give away med snyd på.

Jeg har lavet min første "Give-away". Jeg har set det er så moderne her i blogland. Men da jeg ikke ved hvor mange forskellige der rent faktisk læser min blog, ville jeg ikke udsætte mig selv for ydmygelsen over at ingen vil deltage i lodtrækningen. Så jeg har trukket vinderen på forhånd.
Jeg gik simpelthen ind og så hvor der var mest "trafik" ind til min blog. Og næst efter Google, er det Den søde Benthe som jeg kender fra diverse sider på facebook. Hun er meget sød og synes jeg er så god til at hækle, så jeg synes hun fortjener en gave, da Google sikkert ikke gider have den.
Og jeg tror jeg har ramt hendes yndlingsfarver:

Håber hun modtager dem med posten før end hun ser dem her :) Opskriften er endnu engang hentet hos Stine Hoelgaard .
En dag laver jeg en rigtig giveaway hvor alle dem som læser min blog kan deltage, skal vidst bare lige have nogle flere læsere.

Jeg er i dag blevet sygemeldt i to uger, og har derfor brug for lidt opmuntring, og så er det da skønt at jeg, i weekenden, fik plantet disse i en aflang potteskjuler-ting. Selv om min søster mente at de da skulle i haven, så står de altså nu i mit køkken og ser søde ud.