fredag den 31. maj 2013

Blogs hjælper på humøret.

Jeg har desværre ingen kreative ting at vise jer i dag. Jeg vil dog bare fortælle at jeg er gået ned med flaget, blev fyret i går, og min åndssvage udlejer ringede og truede med advokat i går fordi jeg har hyret en anden til at slå græsset, for han får det jo ikke gjort. Men han fangede mig på en forkert dag, for puha han fik skældud. Jeg har haft problemer med ham siden jeg flyttede ind. Så alt i alt en lortedag, men så i dag står jeg op og får kigget på jeres blog, og så kan jeg mærke at humøret stiger. En lille ny vagtel hos Halager, og fine kreative ting hos jer andre.
I næste uge fylder jeg 40, og selvom livet lige nu er lidt barsk, så glæder jeg mig til at være sammen med dem jeg holder af.
Jeg vælger at se på min opsigelse som 3 måneder til at komme ovenpå igen, og 3 måneders betalt sommerferie. Jeg er heldigvis udstyret med et lyst sind, så jeg ved at jeg nok skal komme igennem alt dette, det er jeg slet ikke i tvivl om. Alle mennesker oplever vel kriser i deres liv på et eller andet tidspunkt.
Jeg ved jeg er god til mit arbejde og at jeg nok skal finde et nyt, og nu har jeg jo ekstra tid til at hækle i :)
Håber i alle har det bedre end mig. God weekend.

søndag den 26. maj 2013

Får man brugt det???

Nogle gange ser jeg en hæklet ting, og tænker: "Ihhh, åhh og hvor er den sød, sådan en vil jeg også lave".
Og så når jeg har lavet det tænker jeg over om jeg overhovedet ville få brugt det. Som nu det her læbepomade-etui som jeg lod mig inspirere af på facebook. Det ser da sødt ud, men får jeg brugt det?? Ville andre bruge det??
Får i også lavet ting som i er i tvivl om hvorvidt i overhovedet får det brugt???



Nå men man kan da ikke sige jeg ikke har været kreativ, for jeg har også fået lavet armbånd ud af mine perler, som jeg importerede fra Hong Kong :) De er sat til salg i min Amio butik :)




lørdag den 25. maj 2013

Alt for mange projekter

Efter jeg har været syg er det som om at jeg skal kompensere for de dage jeg ikke rigtigt hæklede, så jeg har gang i flere projekter nu, og planlægger at starte flere endnu.
De eneste to jeg er nået i mål med er 2 af den slags du kan finde link til, i det foregående indlæg.


torsdag den 23. maj 2013

Sygdomshækleri

Jeg har ligget syg de sidste par dage. Jeg skal spare jer for detaljerne, men lad mig sige det sådan, at det har været godt for slankekuren ;)
Nå men man er vel aldrig for syg til lige at hive hæklenålen med i seng et øjeblik, og det er faktisk lykkes mig at lave disse to balloner.
Det er jo næsten ingen hemmelighed at jeg fylder 40 i næste måned, og inspireret af Halager's balloner, som i finder opskriften på HER, sammen med andre søde små ting, har jeg besluttet at sådan nogle skal jeg da lave til min fødselsdag.
Jeg opgav dog at fuldføre opskriften og komme ned i de 4 masker ved slutningen, så jeg hæklede bare lidt videre med de 8 masker, og har i stedet sat en sløjfe på. Når man er syg magter man ikke de der småting ;)
Helbredet har dog fået det bedre og jeg har meldt mig klar til arbejdet igen i morgen.




søndag den 19. maj 2013

Give away.

Jeg lovede en ny give away i går aftes. Men jeg var til 3 års fødselsdag i går, og det er hårdt ;) Så jeg sov inden kl var 22, og gik derfor også glip af MGP, som man jo så åbenbart skulle have set ;)
Men her er en ny Give away. En neglelak fra L'Oreal som er et fejlkøb, ved ikke hvorfor jeg købte den, for jeg er ikke til blå neglelak og har derfor slet ikke brugt den, men så tænkte jeg at jeg kunne bruge den i en lille give away. Derudover har jeg fået sponsoreret to søde små porcelæns figurer af en lokal brugskunst-sælger.
Der er ikke meget hækleri over den her give away, men det er vel okay. Hæklere bruger også neglelak og pynteting ;)
Det eneste du skal gøre er at skrive i kommentarfeltet, at du deltager og så din mailadresse så jeg kan få fat på dig.
Den udtrækkes d. 1 juni 2013 :)


lørdag den 18. maj 2013

Den heldige vinder er......:

Ihh hvor har jeg glædet mig til i dag, hvor min første Give away skulle trækkes. Faktisk har jeg nok glædet mig mere end den, lille søde 3-årige dreng jeg skal til fødselsdag hos senere i dag, gør. For planen var egentlig at han skulle trække vinderen. Men det kan jeg jo ikke vente på, og så først komme hjem i aften og annoncere det her. Nuller..så jeg trak vinderen selv og i aften er en ny give-away på vej :)
Tak til alle dem der deltog :)

Æsken er godt rystet:


Vinderen trækkes:


TADAAAA...Tillykke til Elnas Mor :)


onsdag den 15. maj 2013

Gadget og neglelak

Jeg har haft en lortedag på arbejdet, for nu at udtrykke det mildt. Så derfor blev jeg jo ekstra glad da jeg kom hjem og fandt min nye omgangstæller i postkassen. Den er jo fantastisk når man som jeg, hækler rundt, og tæller omgange og sidder med et stykke papir og sætter streger. Det er slut med det nu. Den monteres lige på fingeren, og så trykker man bare hver gang en omgang er slut :)


Og så kigger jeg lidt på mine tånegle, som har fået en omgang hot neon pink neglelak på. Så bliver man da lidt glad ;)



Norske ugler.

Jeg har hæklet to norske ugler. Opskriften er i hvert fald på norsk og er fundet HER og jeg er allerede igang med nogle nye, med noget tykkere hvidt garn, så den får samme "fluffy" effekt som de har på billedet i opskriften.
Uglerne er allerede foræret væk til en sød kollega. Hun blev glad, men hendes børn forstod ikke helt det der med at de er nødt til at snakke norsk til dem ;)


søndag den 12. maj 2013

Blog-afhængihed!!

Jeg er her i denne lille 4-dages ferie, gået hen og blevet blogafhængig.
Ikke så meget af min egen, men at jeres. Jer som jeg har på min liste over dem jeg læser. Jeg sidder nærmest og trykker "opdater" hvert 5. minut i håb om at der er kommet nye indlæg. Måske har jeg haft for lidt at lave, og dog. På de efterfølgende billeder kan i se at jeg har været flittig med hæklenålen. Nu trænger jeg vidst bare til at få afsluttet alle mine hækerier, så jeg kan starte på en frisk. Men jeg ser hele tiden nye opskrifter som jeg gerne vil lave. Jeg ender med at få hæklestress. Godt jeg skal på arbejde i morgen igen ;)
For jeg har også mega-meget lyst til at starte en ny Give-away, men den første bliver først udtrukket d. 18 maj, men jeg har allerede fundet på en ny, som faktisk slet ikke har noget med garn at gøre....heldigvis er det d. 18 på lørdag ;) Find min Give-away HER
Og så ville jeg i øvrigt også ønske jeg kunne sy. Jeg har en symaskine, men jeg er bare ikke så god til det der med at sy. Jeg har primært brugt den til at lægge bukser op med (jeg er 160 cm høj/lav), og sy duge, hvor jeg jo bare skal sy lige ud. Jeg kunne godt tænke mig at købe noget stof og prøve, men så er det at jeg er bange for at lave skudder mudder i det hele og må smide det ud, og det er jo penge ud af vinduet. Jeg er dog med i en give-away med noget stof, og jeg håber meget at jeg vinder, for så kunne jeg for det første vinde min første give-away, og så gør det ikke så meget at jeg laver ulykker med stoffet.

Sådan ser mit stuegulv ud lige nu


Sådan ser mit spisebord ud lige nu


Og for at dulme min hæklestress spiste jeg sådan en bøtte i går aftes....avs...Men den smagte godt :)


fredag den 10. maj 2013

Fugle, armbånd og IKEA

Jeg har været kreativ, på mere end én måde. I går fik jeg lavet en fugl. Jeg fandt opskriften hos Halager .
Derudover fik jeg også knyttet et armbånd af faldskærmssnører (ja det hedder det). Nu skal jeg så bare lige regne ud hvordan jeg kan bruge en af mine flotte perler som lukkemekanisme i stedet for den lidt usmarte klik-lås. Tricket er hvordan jeg lige får startet knytteriet, men det finder jeg jo nok af.
I dag har jeg været i Rosengårdscentret og IKEA i Odense med en veninde, og tænk sig, Panduro hobby er blevet en lige så stor glæde for mig som IKEA er. Fik købt skønne ting :)




Og så går man jo ikke i IKEA uden at få prinsesse-tærte ;)




torsdag den 9. maj 2013

Endnu et par hæklede monstre.

Min mor synes mine små hæklede monstre er ret sjove og har tidligere spurgt om jeg ikke kunne hækle et par til hende, så skulle hun nok betale. Men jeg tager ikke penge fra min mor, og da så Mors dag er lige om hjørnet, tænkte jeg at jeg ville hækle et par til hende. En sur og en bange ;) Og nu med filt-fødder ;)


Opskriften er stadig den fra KREAFREAK .

I dag har jeg fri, faktisk har jeg fri lige til på mandag, og jeg er i den grad kommet mig ovenpå min hækleblokade, og jeg har en million ting jeg gerne vil hækle. Der ligger en masse opskrifter og venter og jeg kan næsten ikke bestemme mig for hvor jeg skal starte henne ;)

Og se så lige mine små stedmoderblomster som nu er kommet i en større potte og udenfor i foråret :)



Husk min give-away lige HER , som udtrækkes den 18 maj :)

mandag den 6. maj 2013

Min niece

Jeg har hele weekenden været sammen med min søster og co, da min yngste niece skulle konfirmeres og jeg skulle sætte hendes hår. Og nu tror i nok jeg har hæklet hende, men det har jeg ikke (endnu).
Men hun så så yndig og from ud, og normalt er hun en ballademager, så jeg skyndte mig at tage nogle billeder imens hun lignede en engel ;)
Husk min Give-away HER :)



Det blev næsten lige


Sådan her ser hun ud til hverdag