søndag den 16. november 2014

Boganmeldelse med give away på :)

Der er kommet en ny hæklebog til verden, og det er Lisbet Lücke Larsen , der står bag den.
Og det er en hyggelig og farverig bog, som tager udgangspunkt i de 4 årstider. 
Der er alt fra påskeæg, blomster, taske, drømmefanger til snefnug.
Personligt glæder jeg mig til at komme igang med drømmefangeren.
Det er en bog som vil være god som begynderbog, da der er mange nemme opskrifter i, på ting som ikke tager en evighed at lave. For mig vil det blive en dejlig lille "overspingshandlingsbog".
Lisbeth har flere bøger på vej, den næste er lige om hjørnet, så hold øje med hende, eller mig, for jeg skal helt sikkert have de næste bøger.
-
Jeg er så heldig at Forlaget Klematis, har sendt mig en bog. Men jeg havde allerede købt min egen da jeg modtog den. Derfor synes jeg det kunne være en god ide at give en af jer muligheden for at vinde den ekstra bog.
-
Det eneste du skal gøre er at skrive dig på i kommentarfeltet, med mailadresse, så jeg kan få fat på dig. Du må også meget gerne reklamere for min give away på din blog, hvis du har sådan en, men det er ikke et krav. Lån gerne billede herfra :)

Vinderen trækkes d. 1 december 2014 efter kl 20:00







tirsdag den 11. november 2014

Trendsales og tomme dåser.

Jeg har ryddet godt og grundigt op i min smykkebeholdning, tasker og andet, og lagt hele molevitten på Trendsales.
Jeg sælger mine smykker meget billigt, men jeg har også stadigvæk mine hjemmelavede kreationer, som jo er nye og ubrugte.
Jeg har været væk fra Trendsales en tid, for jeg syntes simpelthen det var for dyrt i forhold til hvor meget jeg solgte. Men de har lavet nogle nye tiltag der tiltaler mig meget.
F.eks kan man nu betale pr månedsbasis, i stedet for at man skulle betale for 3 måneder af gangen.
Der er også ændret i priserne på diverse muligheder, jeg bruger bla meget galleri annoncer, og de koster kun 10 kr nu, eller 5 klip. 
Som køber er det nu igen gratis at købe ting, der var ellers pålagt et gebyr.
Så hvis du kun vil købe ting er det ganske gratis at oprette en konto.

Jeg oplever også at der igen sker en del mere end der har gjort længe. Det må skyldes deres nye tiltag. Jeg kan i hvert fald se at jeg har en del flere besøgende end, f.eks Amio.dk

Så klik ind og se om jeg har noget du kan bruge. Og BYD

Og se så lige disse tomme konservesdåser som er lavet om til blyantsholder eller hvad man nu vil bruge dem til. Disse er en bestillings-opgave, som skal matche en uro som jeg har hæklet færdig, Jeg skal bare lige have samlet den ;) Det er et bytte for den fine poncho en sød dame strikkede til mig, og som du kan se HER