Viser opslag med etiketten Fødselsdagsgaver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fødselsdagsgaver. Vis alle opslag

tirsdag den 11. juni 2013

Fødselsdag

Ja så skete det der måtte ske på et tidspunkt. Jeg er blevet 40...jeg er blevet f...... 40...
Det er da vildt at tænke på.
Nå men heldigvis er der ingen der kan se det.
Min bedste ven havde sørget for passende balloner.


Jeg havde sørget for en passende hårpynt, da det også var den dag der var prinsessebryllup i Sverige.


Alt i alt sådan lidt prinsesse/fødselsdags-agtig.


Så det var en dejlig dag. Og relevant her for bloggen er vel at jeg fik denne bog, skrevet af Elene som har denne BLOG 


Jeg glæder mig meget til at komme igang med den.

Sidst men ikke mindst kommer et godt husmoder-råd fra mig, fordi jeg nu er så gammel at det er okay at komme med dem. Hvis din ovn ligner min, så er det et godt tip at smøre ovnlågen godt ind i tyk brun sæbe, dække det med vita vrap, og lad det stå et døgns tid. Så kan man lige tage en spartel og skrabe al fedt og madrester af, og måske skal man lige skure det sidste med en svamp, men det er ikke sikkert, for det er meget effektivt.


Og her er jeg så halvvejs med spartlen, alt det fastbrændte forsvinder sammen med den brune sæbe









torsdag den 6. juni 2013

Fødselsdagsgaver på forskud og nye hjemmelavede armbånd.

I morgen har jeg fødselsdag. Min bedste ven fra København kommer i morgen og bliver hele weekenden, og jeg glæder mig super meget. Lørdag er der så fødselsdag for de nærmeste.
Jeg har dog allerede været heldig fået gaver. Først har jeg fået noget lækkert fra mine kollegaer, jeg er stadig sygemeldt og ser dem desværre ikke. Men denne gave nåede alligevel frem til mig i dag :)


Dernæst har DSB været så sød og give mig fribillet til S-togene i København hele dagen, hvad de åbenbart ikke ved er at jeg er flyttet tilbage til provinsen, og her er ingen s-toge :(


Lidt kreativ har jeg da været de sidste par dage, og har ikke kun ligget ude i solen. Jeg er gået igang med at hækle en lille ugle der skal bo i Jylland, og så har jeg fået lavet nogle armbånd, som skal sættes til salg i min Amio butik, Jeg er vild med de neonfarver der er fremme nu og de er skønne mod en solbrun hud :) Flere farver er på vej.




Mon ikke neonfarverne er "the new black"???