Viser opslag med etiketten Perler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Perler. Vis alle opslag

tirsdag den 18. august 2015

Flere armbånd

...nå men det går jo drøn skønt med de armbånd. Og perler og andet godt har nu overtaget mit spisebord. Det er faktisk ret besværligt hvis jeg får gæster (alt efter hvor fine de er), at jeg så skal hen og fjerne det hele. Jeg går og venter på nogle æsker med rumindeler i, fordi jeg har en masse perler liggende løse, kun i poser
Jeg har også solgt mine to første armbånd, så jeg ser allerede en karriere ala Anni lui.....og det kan jo så bane vejen til en deltagelse i vild med dans, for det vil jeg rigtig gerne være med i, jeg er desværre bare ikke kendt.


Armbånd kan købes hos min amio butik


Eller hos Trendsales



tirsdag den 17. september 2013

Hvem elsker ikke Søstrene Grene???

...ikke mig. Jeg elsker søstrene Grene. Desværre har vi ikke en her i Svendborg hvor jeg bor, derfor elsker jeg at komme til Odense hvor der er mere end én.
I søndags holdt min mor fødselsdag og det betød at jeg skulle ind forbi banegården i Odense (jeg har ingen bil).
Og derinde ligger en af butikkerne, så ind med mig. Når jeg når til garnet kan jeg ikke lade være med at købe noget. Jeg har masser af garn allerede, og jeg shopper lidt på slum, for jeg har ingen plan over hvad det skal bruges til. Men da jeg hækler mange dyr m.m. så er de jo perfekte de garnruller de har. Så lidt blev det da til, og også nogle skønne perler (man kan aldrig få for mange perler). Samt en meget flot dåse, som jeg tænker vil pynte fint i mit køkken :)


Hov hvor kom de rustne søm fra????????!!!!



lørdag den 14. september 2013

Pompon-tips og andet

Nogle gange er folk, her i blog land, søde til at dele deres fund. Så nu vil jeg også lige dele noget med jer.
Jeg har lige været i Rema1000, og der havde de en masse sy-hækle-strikke- o.s.v- artikler, og jeg fandt denne Pompon ting så jeg ikke behøver gå ud og købe pap. Måske ville nogle mene det er overkill fordi man jo bare kan bruge pap, men jeg synes de har en fin farve :) Og så for den nette sum af 20,- kr :)


For nogle måneder siden lod jeg mig inspirere af DETTE indlæg. Købte perlerne og et fint glas i Tiger, og så har jeg dem til når jeg har fundet ud af hvad jeg vil bruge dem til, og indtil da står de og pynter på en hylde.
God weekend derude :)


søndag den 26. maj 2013

Får man brugt det???

Nogle gange ser jeg en hæklet ting, og tænker: "Ihhh, åhh og hvor er den sød, sådan en vil jeg også lave".
Og så når jeg har lavet det tænker jeg over om jeg overhovedet ville få brugt det. Som nu det her læbepomade-etui som jeg lod mig inspirere af på facebook. Det ser da sødt ud, men får jeg brugt det?? Ville andre bruge det??
Får i også lavet ting som i er i tvivl om hvorvidt i overhovedet får det brugt???



Nå men man kan da ikke sige jeg ikke har været kreativ, for jeg har også fået lavet armbånd ud af mine perler, som jeg importerede fra Hong Kong :) De er sat til salg i min Amio butik :)




lørdag den 27. april 2013

Pakke fra Hong Kong

Jeg har fået min første bestilling, bestilt på Etsy.com, hvor jeg i øvrigt selv har en lille BUTIK .
Og hvor er det skønt og spændene med farverige perler som kommer hele den lange vej fra. Det er ikke sidste gang jeg handler hos den Hong kong'er. Men man skal jo huske at passe på med hvor meget man køber for når det er uden for EU. Max 80 kr , ellers kan man få sig en lille ubehagelig overraskelse.