Viser opslag med etiketten Hæklenåle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hæklenåle. Vis alle opslag

tirsdag den 25. februar 2014

Nye hæklenåle

Jeg har fået nye hæklenåle igen, igen, igen, igen...
De er af bambus og jeg tænkte at de ville være rare at holde på. Det er de sådan set også, men da jeg afprøvede dem i en str 3, var der ikke så meget at holde om, ligesom jeg er vant til med Clover. Men i det her sæt er der op til str 10. Så kan de store projekter da bare komme an. Jeg fandt samtidig også en nyt bosted til mine hæklenåle. Jeg fik, tilbage i december i forbindelse med adventsgaverne, et fint penalhus af Linette, og det er bare så fint. Så til at starte med havde jeg bare mit masking tape i. Men der var næsten ikke plads, men så fandt jeg ud af, at det jeg skulle da have alle mine hæklenåle i. Nu kan jeg også have dem liggende foran mig når jeg hækler. Skønt med skønt på :)



Er det ikke bare fint?? Nu får jeg også set det lidt oftere.


tirsdag den 24. december 2013

Glædelig jul med Give away på.

Jeg vil gerne lige benytte lejligheden til at ønske alle mine læsere en glædelig jul. Og det vil jeg gøre med en Give Away. For laaaaaaaaang tid siden bestilte jeg nye hæklenåle med bambusskaft fra Kina. De kom frem efter et par måneder, og jeg har været meget glade for dem. Da jeg så ville bestille et nyt og anderledes sæt, tænkte jeg at jeg bestiller et ekstra par med bambusskaft og laver en Give away ud af det. 3 måneder senere, og de er ankommet.
Hæklenålene rangerer fra str1 til str 6, og der er mange små størrelser. Håber i kan se dem på billedet, ellers er i velkomne til at spørge :)
Hvis du vil vinde disse er det eneste du skal gøre at skrive at du deltager i kommentarfeltet, og så trækker jeg en vinder om en uge, Nytårs aften :) Du er selvfølgelig meget velkommen til at dele denne giveaway på din blog, det øger dog ikke vinderchancerne ;)


KONKURRENCEN ER SLUT OG VINDEREN BLIVER SLÅET OP SENERE

I får også lige lov at se de hæklenåle jeg bestilte til mig selv. Det er med plastikskaft, troede det var gummiskaft, så jeg ved ikke hvor gode de er, men det finder jeg jo ud af. Det er jo bare altid dejligt med et ekstra sæt.





onsdag den 23. oktober 2013

Nye hæklenåle

Tilbage i august bestilte jeg nogle nye hæklenåle med bambusskaft, jeg havde fået anbefalet, på e-bay. Og de er lige kommet frem. Jeg har jo ellers lidt hæklekrise stadig væk. Men jeg må se at komme over det, for jeg har planer om at hækle nogle gaver selv, til nogle af mine adventskaldenderbyttemakkere. Og nu med nye hæklenåle, må det altså snart ved slut med det pjat.


Mit gamle ekstrasæt, som jeg ikke er så vild med, ville jeg egentlig bare smide ud, men så er det jeg tænker at der måske er nogle derude der kunne bruge dem. De er helt gratis, du skal bare selv betale portoen. Str på nålene er desværre blevet gnedet i stykker på langt de fleste under brug af dem.
Først til mølle får hæklenålene.
Hæklenålene er afsat :)