Viser opslag med etiketten Hund. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hund. Vis alle opslag

fredag den 14. februar 2014

Fabeldyrets nye ven

Det fabeldyr jeg hæklede i sidste uge, har fundet frem til sin ejermand. En lille sød hund ved navn Enzo, som var frygteligt misundelig på sin mors hæklede dyr, som jeg har lavet til hende.
Så nu har han fået sin egen. Hundens mor fortæller at han ikke bider i den, men bare går rundt med den i munden. Dejligt at han endelig fik sit eget hæklede dyr ;)

God weekend derud :)




Husk du kan stadig nå at være med i min lille Give away som trækkes i morgen, og jeg har stadig ikke spist den.

lørdag den 21. december 2013

Jeg nåede det, om guderne og Postdanmark vil.

Jeg fik, for nogle måneder siden, en MMS med et billede af en hund fra en veninde, som skrev at hun ønskede sig den i julegave. Hun tænkte sikkert at det kunne jeg sagtens nå så. Heldigvis havde jeg set hunden HER, hvor jeg så kunne finde et link til opskriften. Men jeg er først lige blevet færdig med den her i morges, ja jeg startede juleferien med at vågne kl meget-tidligt. Så den blev pakket og sendt afsted, og den skulle meget gerne ligge i hendes postkasse på mandag. Hun bor i København, og postdanmark er ikke de hurtigste derovre. Men hun ved ikke at den er på vej, så hvis ikke den når det, bliver det bare en overraskelse mellem jul og nytår. Men jeg håber hun når at få den inden jul. Den har desværre en lille medfødt fejl ved det ene øre, men det er ikke behandlingskrævende, så mon ikke hun bliver glad for den alligevel.


Indtagninger er jeg stadig ikke god til.


Så morgenhygger han lige med rensdyret inden han skal op i en postkasse og ligge alene i en kold mørk pakke, i et døgns tid, inden posten kommer og henter ham.



fredag den 5. juli 2013

Update på Cirkeline

Cirkeline er vel ankommet til Lyngby hvor hun skal bo hos min søde veninde, men det ser ud som om det ikke kun er min veninde der er glad for Cirkeline ;) Hi hi..