Inde på det der Instagram, som åbenbart er det nye sort, der er det blevet meget populær at "penneveninde". Og det er ikke som da jeg var barn/teenager, hvor man skrev et langt brev og fortalte om den dreng man var forelsket i, og hvilket sport man gik til, hvad for noget nyt tøj man havde fået. Næ det her pennevenneri er meget sjovere. For vi sender hinanden ting og sager. Enten hjemmelavede eller købte eller hvad ved jeg, for det er første gang jeg har skulle sende noget. Modtageren er en jeg kender fra blogland, og vidste derfor hvilke farver hun gør sig i, så jeg kastede mig ud i at lave min første drømmefanger,
for det er åbenbart også det nye sort. Faktisk gik jeg på biblioteket og lånte en bog om dem, og så gik jeg hjem og gik igang. Jeg synes selv at den blev meget pæn, sådan lidt på afstand. Midten har jeg hæklet selv, efter en flakon-opskrift.
Det blev jo så ikke mindre sjovt da jeg skulle til at lave kuverten. Hvor er det dog en fornøjelse at pynte og klistre løs, når man ved at afsenderen godt kan li sådan noget. Så det var ren leg. Sendte også nogle andre ting, men jeg ville lige vise jer min første drømmefanger. Det bliver bestemt ikke min sidste.
Bagsiden