mandag den 30. december 2013

Min første hæklede....ting...

Jeg tror aldrig jeg har fået vist jer hvad min første hæklede ting var. Jeg har netop siddet og ryddet op i mine billeder på facebook, og hold nu kæft en masse lort man har liggende. Og så fandt jeg billedet af min første hæklede ting.
Jeg syntes at jeg simpelthen bare havde helt styr på det der hækleri, så jeg tænkte at det kunne jeg da gøre freestyle....jow jow....Jeg lagde billedet på facebook, og fik faktisk ret hurtigt bortadopteret den til en veninde som brugte den som nøglering. Billedet er taget d. 4 oktober 2012, og jeg synes da selv jeg har udviklet mig siden ;)


Om hun stadig har den melder historien ikke noget om ;)

GODT NYTÅR

torsdag den 26. december 2013

Frisk start.

Man skulle nærmest tro det var nytårsaften i går. Jeg har det i hvert fald som om jeg er startet på en frisk. I går fik jeg af-julet det lille hjem, gjort hele hytten ren. Mangler bare lige at sætte kasserne med julepynt op på loftet. Jeg har ingen hækleprojekter igang. Mine hæklenåle ligger tomme hen.
Jeg er igang med en bog af Sheryl Strayed, som faktisk er supergod. Jeg fik den nye Bridget Jones bog i julegave, og havde forinden selv nået at købe Hanne-Vibeke Holst's bog "Knud den store" (også kendt som Gorm den gamle. Jeg har en boghandler-veninde som havde en kunde der skulle bruge en bog der hed Gorm den gamle, det viste sig at det var Knud den store, hun skulle bruge). Så det næste store problem bliver hvilken bog jeg skal gå igang med når jeg er færdig med "Wild", og hvilket hækleprojekt jeg skal igang med. Godt man ikke har større problemer. Så snart vil jeg iføre mig  min nye sports-bh og lidt andet udover, og smutte ned i fitnesscenteret, så jeg kan blive en lille anelse mere fitnessbabe-agtig. Ha en skøn 2. juledag :)


tirsdag den 24. december 2013

Glædelig jul med Give away på.

Jeg vil gerne lige benytte lejligheden til at ønske alle mine læsere en glædelig jul. Og det vil jeg gøre med en Give Away. For laaaaaaaaang tid siden bestilte jeg nye hæklenåle med bambusskaft fra Kina. De kom frem efter et par måneder, og jeg har været meget glade for dem. Da jeg så ville bestille et nyt og anderledes sæt, tænkte jeg at jeg bestiller et ekstra par med bambusskaft og laver en Give away ud af det. 3 måneder senere, og de er ankommet.
Hæklenålene rangerer fra str1 til str 6, og der er mange små størrelser. Håber i kan se dem på billedet, ellers er i velkomne til at spørge :)
Hvis du vil vinde disse er det eneste du skal gøre at skrive at du deltager i kommentarfeltet, og så trækker jeg en vinder om en uge, Nytårs aften :) Du er selvfølgelig meget velkommen til at dele denne giveaway på din blog, det øger dog ikke vinderchancerne ;)


KONKURRENCEN ER SLUT OG VINDEREN BLIVER SLÅET OP SENERE

I får også lige lov at se de hæklenåle jeg bestilte til mig selv. Det er med plastikskaft, troede det var gummiskaft, så jeg ved ikke hvor gode de er, men det finder jeg jo ud af. Det er jo bare altid dejligt med et ekstra sæt.





mandag den 23. december 2013

Hemmeligheder i juleværkstedet

Så kom dagen endelig hvor jeg kan afsløre alle de hemmeligheder jeg har lavet, i december måned.
Nogle har i måske allerede set rundt omkring på diverse blogge.Alle sammen krydret med lidt juleslik m.m. så modtageren ikke blev totalt skuffet ;)







Ham her var ikke så nem. Jeg var så dum at bruge noget meget tykkere garn til hovedet, fordi farven liiige var så god. Håber modtageren får noget godt ud af ham ;)




Glædelig jul til alle


søndag den 22. december 2013

Adventsgaver

Så kom dagen desværre, med de sidste gaver, men jeg har jo vidst det. Heldigvis er der flere gaver i vente på tirsdag. Eller skal vi ikke kalde det juleaften, tirsdag lyder så tamt.

Først kom gaven fra Mette som har bloggen HallaMakrella. Inden i lå en sød lille nisse til samlingen :)


Bagefter kom jeg til gaven fra Susanne der har bloggen Mit Krearum. Og se nu en masse lækre ting der lå indeni. Der var julestjerner og klistermærker, som man bare aldrig kan få for mange af. Der var en hjemmegjort halskæde og flettede julestjerne og lækkert juleskum :)




Og efter at jeg nu har inhaleret en pose med juleskum og to glas pepsi max, vil jeg tage ned og træne. Skal jo holde min indre fitnessbabe ved lige ;)


lørdag den 21. december 2013

Jeg nåede det, om guderne og Postdanmark vil.

Jeg fik, for nogle måneder siden, en MMS med et billede af en hund fra en veninde, som skrev at hun ønskede sig den i julegave. Hun tænkte sikkert at det kunne jeg sagtens nå så. Heldigvis havde jeg set hunden HER, hvor jeg så kunne finde et link til opskriften. Men jeg er først lige blevet færdig med den her i morges, ja jeg startede juleferien med at vågne kl meget-tidligt. Så den blev pakket og sendt afsted, og den skulle meget gerne ligge i hendes postkasse på mandag. Hun bor i København, og postdanmark er ikke de hurtigste derovre. Men hun ved ikke at den er på vej, så hvis ikke den når det, bliver det bare en overraskelse mellem jul og nytår. Men jeg håber hun når at få den inden jul. Den har desværre en lille medfødt fejl ved det ene øre, men det er ikke behandlingskrævende, så mon ikke hun bliver glad for den alligevel.


Indtagninger er jeg stadig ikke god til.


Så morgenhygger han lige med rensdyret inden han skal op i en postkasse og ligge alene i en kold mørk pakke, i et døgns tid, inden posten kommer og henter ham.



søndag den 15. december 2013

Adventsgaver

Som sædvanlig har jeg, som det første da jeg vågnede, været oppe og hente gaver med ind i seng.
I dag valgte jeg at den ene gave skulle være fra Louise der har bloggen KærholmKrea
Og se nu lige nogle skønne ting i fin indpakning :)


Hjerterne har jeg allerede beundret på Louise's blog og så kunne jeg jo bare be til de højere magter om at jeg fik nogle, og voila :) Jule-te elsker jeg og det kan sagtens, efter min mening drikkes året rundt. Slik....behøver jeg sige mere....?! 


Jeg har allerede fundet en plads til hjerterne som sad i en ranke (hedder det dét??) 
Billedet er ikke så godt da det stadig er mørkt her
Men de hænger her ved siden af mit skrivebord, så jeg kan sidde og beundre dem :)


Dernæst kom turen til Helle's gave, som jeg vidste også vil åbne min i dag. Helle har i øvrigt bloggen Garnkoglen. Jeg nåede desværre ikke at tage billede af pakken inden jeg havde flået den op. Ja her i huset er det mig der er barnet i december måned. Men indeni var en pose fyldt med spændende lækre ting :)


Der var skønne klistermærker fra søstrene Grene, fordi den søde Helle havde læst at jeg ikke har sådan en butik i nærheden. Der var søde små stjerner til gaver eller andet godt :)


Der var søde hæklede snefnug, og lur mig om hun ikke selv har fabrikeret dem ;)



Der var mandler med chokolade på, tror jeg det er. Og sørme om jeg ikke også har dem mistænkt, for at hun selv har lavet dem, og pakket dem fint ind. Jeg tåler desværre ikke så godt mandler, jeg tåler i det hele taget ikke ret meget, men der er gode og dårlige perioder med det, og jeg får to piller om dagen mod det. Det er ikke almindelige anthihistaminer, men nogle jeg får på recept, og som ikke sløver. Så derfor kan jeg godt tåle at "synde" engang i mellem :)



Jeg er overvældet af gaver og siger 1000 tak til de søde piger for de flotte flotte gaver.
Jeg ved godt det er forkert, men jeg synes jeg har fået sådan nogle fine gaver alle søndage, at jeg ikke synes mine egne gaver er gode nok. Men man er vel sin egen bedste fjende ;)
God 3. adventsdag derude

mandag den 9. december 2013

Jeg er en heldig blogger :)

Jeg har været så heldig at vinde en give away hos den søde og dygtige Gitte Blinkilde, og jeg glæder mig meget til at være kreativ med dem. Jeg har lånt billedet hos Gitte, og jeg håber det er okay. Jeg er jo blevet arbejdsramt, så hvis det ikke er mørkt når jeg kommer hjem, så er det det i hvert fald når jeg vågner på sofaen. Så der er ikke lys til at tage mit eget billede.



Jeg har også noget andet jeg gerne jeg gerne vil vise jer. I søndags fik jeg, i adventsgave en spritny, sprithvid bog til lige hvad jeg havde lyst til. Og jeg har jo længe gået og sukket efter en smashbook, så gæt hvad jeg har gjort med bogen.....nej det er ikke en give away!! Jeg har da lavet min helt egen version af smashbook. Det ligner måske noget mine niecer også kunne finde på at lave, men hold op det var sjovt. Min plan er at bruge den til at smide ting ind i som jeg lige falder over. Et citat i et blad, et flot billede, et fint, svensk frimærke...ja kun fantasien sætte grænser....måske burde forsiden have haft lidt mere grænser, men pyt ;)




Her i toppen kan man lige ane mit nye headset til telefonen ;)


søndag den 8. december 2013

Adventsgaver x 2

Jeg har allerede været oppe, vælge to gaver, taget dem med ind i seng og åbnet dem. Ja som sagt, her i hytten er det mig der er det lille barn i julen.

Af Linette med bloggen Det' hyggeligt fik jeg disse søde ting. Og hvor har hun ramt plet. Et fint "penalhus" eller hvad man nu vælger at bruge det til, i de flotteste farver/mønstre, en guirlande med et lille hjerte og en lille nisse, og jeg ELSKER jo nisser




Af Sara med bloggen Bouronville fik jeg en masse skønne ting. Og Sara har nok ramt mere plet end hun selv aner, eller måske aner hun det. Jeg har længe gået og sukket efter en smashbook, og så har hun simpelthen foræret mig en helt blank bog, som jeg kan pynte som jeg vil og lave til min egen smashbook, med blyant og fine klistermærker. Derudover var der chokolade, og hvem kan ikke bruge det?! Der var noget fersken-te, et flot billedmotiv, jeg elsker disse med en tekst. Noget tape, med cirkusmotiver og så var der også to små søde fyrfadslamper. Men de overlevede desværre ikke Postdanmark :( 

Jeg var meget spændt på denne gave, for der var ingen afsender på


1000 tak til de søde piger for gaverne, de er ramt lige spot on :)



torsdag den 5. december 2013

Mit julepyntede hjem

Mens stormen Bodil prøver at få opmærksomhed, vil jeg lige ignorere hende og lave et blogindlæg om mit julepyntede hjem. Det er første gang jeg pynter op til jul her i min nye lejlighed. Og jeg synes lige i skulle have lov til at kigge med, for jeg synes det blev ret hyggeligt :)










Og sidst men ikke mindst, min yndlingsnisse som jeg har købt i Sverige, som jeg holder meget af. Den står selvfølgelig på mit sengebord :)


søndag den 1. december 2013

1. søndag i advent

Så kom jeg op og fik flå papiret af den første adventsgave (Ja her er ingen børn, så jeg får lov at være barn hele december måned)
Disse fine stjerner er lavet af Jonna, som har bloggen ByFonna.
1000 tak for de fine stjerner Jonna, og glædelig 1. søndag i advent til alle :)


lørdag den 30. november 2013

Adventspakker

I morgen går det løs med gaver til mig og til de andre, der har deltaget i pakkelegen.
Jeg har foreløbigt modtaget 3 ud af 7, meeeen mon ikke de andre er på vej. Jeg har da til 3 søndage nu i hvert fald :)
Kan næsten ikke vente ;)