torsdag den 19. februar 2015

Efterlysning.

Jeg leder efter min forsvundne hækle- og krealyst. Den har været væk i over 3 måneder nu, og jeg begynder at blive bekymret.
Jeg mener jeg har før haft hæklekrise, men der er det lige så stille kommet igen efter en måned eller to, men nu er der gået ca 3 måneder, og jeg kan dårligt kigge på Instagram uden at få kvalme.
Så jeg kigger der ikke så tit, kun når jeg trænger til at tabe et par kilo.
Så derfor poster jeg heller ikke så meget mere her. Jeg prøvede at vinde en bog som jeg skulle lave en anmeldelse på, men det gik heller ikke.

Så tænker i nok, sidder hun så bare og stirrer på tv'et dagen lang?
Nej jeg er blevet afhængig af at ligge i min sofa med min højtelskede Ipad og se en masse afsnit af "Lost", på viaplay, i træk. Ser jeg ikke minimum et afsnit om dagen, ja så går jeg nærmest i fosterstilling, hvorend jeg nu er. For der er jo også det der arbejde der skal passes.

Jeg får også læst noget mere, og det er jo også en dejlig ting, så det hele er ikke kun skidt :)
Nå men det var bare lige en opdatering herfra på hæklekrise m.m.

Tju hejsa :)

6 kommentarer:

  1. Har ikke set din krealyst nogle steder, men skal nok sige til hvis jeg støder på den.

    Fordi Serier på iPad er nemlig ikke det samme som at se TV. Det kan vi lige så godt slå fast, der er faktisk ikke nogen sammenligning. Og derfor er fosterstilling helt forståelig. Det havde været noget andet hvis det var TV du brugte din tid på ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja man kan jo slet ikke ligge i fosterstilling med sit tv.

      Slet
  2. Den ligger lige om hjørnet og lige pludselig slår den til igen bare vent og se!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber Karina, jeg håber. Ellers er denne blog jo dødsdømt :O/

      Slet
  3. Jeg så Lost og hæklede 2 tæpper undervejs:-) Håber du undervejs kommer til lige netop DET sted/den episode hvor hæklelysten kommer tilbage:-) God fornøjelse med serien - den er laaang men ret god:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvilket afsnit i hvilken sæson skete det??? ;)

      Slet

Jeg elsker når læserne skriver en hilsen, så kan man ligesom se, at der rent faktisk er nogen der læser min blog :)