torsdag den 10. oktober 2013

Træning og bolledej.

Som nogle af jer måske har læst, har jeg fået hækleblokade. Jeg får kvalme bare jeg ser på mit garn (som nu er gemt væk), eller hvis jeg ser en hækleopskrift, og jeg synes det er meget mærkeligt at jeg ligefrem får kvalme, og ikke bare mister interessen.
Jeg hverken strikker, syer eller andet som jeg kan skifte i mellem. Til gengæld er jeg glad for at læse bøger.

Jeg har i 7-8 år boet i København, som jeg elsker og savner, og det kostede nogle kilo på kontoen (den forkerte vej). Så tilbage i provinsen igen, gik jeg igang med at tabe mig, og har tabt 12,2 kilo nu. Jeg vil gerne tabe 8 kilo mere.
Mit vægttab har stået lidt stille henover sommeren, men de sidste par måneder har jeg været at finde i det lokale fitnesscenter. Jeg er jo blevet 40, så jeg skal strammes lidt op, og sørge for at jeg er i god form. Så jeg træner 3-4 gange om ugen, og det kan mærkes i hele kroppen, også armene. Så jeg har faktisk ikke kræfter til at hækle ;)

Derudover har jeg nogle skønne veninder som holder mig beskæftiget, som nu hende der har en søn der fyldte 7 år i går. Jeg sørgede for at bage pølsehorn som han kunne have med i skolen, og så blev der bagt boller til selve fødselsdagen i går, og jeg gik hjem med sukkerchok.
Og bolledejen, ja den hævede fint ;)


Men det næste stykke tid, vil jeg måske ikke være så god til at få lavet blog-indlæg. Det kommer i hvert fald til at handle om andet end hækling.

8 kommentarer:

  1. Hækling ER jo ikke alt i verden (nu får jeg muligvis nogen på nakken, men jeg vover alligevel påstanden). Flot vægttab! : ) men 3-4 gange fitness om ugen, er det ikke bare at udstille os andre, der knapt kan rejse os fra sofaen uden at forstrække en glemt muskel?
    Glæder mig til flere bolledejs-indlæg eller hvad du finder på : )

    SvarSlet
  2. Du lyver. Du er ikke en dag over 25!

    SvarSlet
  3. Ikke et ord og hækling!

    Sikken en flot dej, det må da være blevet nogle dejlig luftige pølsehorn.
    Tillykke med det flotte vægttab :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de blev vel modtaget, så nu overvejer jeg om jeg skal have eget bageri ;)

      Slet
  4. 40? Det da bare et tal i den lille tabel, er det ikke?

    Skal da lige love for, at den dej forstod, hvad den skulle. Fantastisk, at du lige har overskud til at hjælpe med venindens søns fødselsdag. :D
    Totalt overskudsagtigt.

    Håber ikke, at der bliver alt for stille herinde, bare fordi du har hækleblokering.. Altså.. der MÅ ske et eller andet andet også ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helle.
      Skal nok prøve at finde på lidt, det er jo ikke fordi jeg bare sidder og kigger ind i væggen nu når jeg ikke hækler. Så kan i få lov at følge lidt med i andre ting i mit liv .
      Jeg elsker at bage og min veninde hader det. Jeg har sjældent nogen at bage til, så det var en win win situation.

      Slet

Jeg elsker når læserne skriver en hilsen, så kan man ligesom se, at der rent faktisk er nogen der læser min blog :)