lørdag den 26. oktober 2013

Hæklekrise og IKEA lykke.

Jeg har stadig hæklekrise. Jeg synes ellers den var lidt på retur, især efter at jeg fik mine nye hæklenåle. Men så den anden aften, blev der skrevet en del på min facebook om jeg ikke lige kunne hækle dit og dat. Og BUM, så var hæklekrisen tilbage igen. Jeg tror bare jeg skal begynde en mørk aften alene, uden at der er nogen der ved det.

Nå men i går var jeg i IKEA himlen, med al deres juleudstyr


Derefter var vi lige en tur i Netto, hvor jeg så denne ugle, og jeg fik helt ondt af den, for den sad bare der og så mærkelig ud. Så jeg købte den, for så kan den sidde hjemme hos mig og se mærkelig ud.


Her til morgen har jeg så haft besøg af to skønne kvinder til morgenmad, og de havde sådan nogle flotte blomster med til mig, så de står nu og pynter fint :)


Og nu må jeg hellere slutte, for jeg skal op og hjælpe en veninde med at flytte.
Ha en skøn weekend derude i blogland :)


6 kommentarer:

  1. Var også i IKEA i går, i Århus, men blev lidt skuffet over julesortimentet..?! Eller også var forventningerne bare for høje?

    .. og så faldt jeg i øvrigt også over noget, der i det her tilfælde sad og nedstirrede mig.. Nu kan den så sidde herhjemme og nedstirre mig..
    Det her var dog i Bilka.. og ikke en ugle, men en mus..

    Træls med den der hæklelyst.. :-((

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg købte faktisk heller ikke noget af julevarerne, jeg har rigeligt, og jeg skal ikke holde julen i år. Men derfor var det alligevel ren lykke og gå og kigge på alle tingene :)

      Slet
  2. Jeg så også IKEAs julesortiment. Jeg måtte styre mig. Ellers var jeg nok endt med at købe en hel del julepapir, som der var rigtig meget af. Elsker papir og bånd.

    Det er træls med din hæklelyst. Nu tænker jeg lige højt. Kan det måske være fordi, det, du hækler, ikke er forbundet med lyst? At det er produktet, der gør, at du ikke orker det? Jeg tror måske, min lyst ville forsvinde, hvis jeg fik en masse ønsker fra andre. Så var det jo ikke mit eget ønske, men en andens, der skulle på nålen.

    Det er bare nogle tanker, som du måske kan bruge. Ellers glemmer du dem bare :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita.
      Du har fuldstændig ret, for det er når der kommer en masse og vil have hæklet alt muligt, så kommer kvalmen. Heldigvis er jeg god til at sige nej. Så lige for tiden, hvis nogen nævner ordet hækle, så siger jeg bare "Neeeeeeeeeeeeeeeeeeeej", og så tilbyder jeg at henvise til andre hæklere. Jeg siger altid at jeg kun hækler det jeg selv gider. Men når folk så begynder at presse på, så bakker jeg bagud. Så lige for tiden ved alle at jeg har hæklekrise, og så er der ingen der spørger. Og hvis de gør, får de at vide at jeg har hæklekrise.

      Slet
  3. God idé med at hækle alene en mørk skumringstid uden nogen ved det. Tænk om det gjorde dig glad?! God søndag Majbrit.
    Kh. Liv
    ps. sød ugle

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det virker, med små baby-skridt.
      Tak, jeg er ret glad for uglen, den er så sød og sidder bare der helt stille og kigger, skeløjet som den er.
      Håber du har en fantastisk søndag :)

      Slet

Jeg elsker når læserne skriver en hilsen, så kan man ligesom se, at der rent faktisk er nogen der læser min blog :)