onsdag den 7. november 2012

Populær og fuld af spørgsmål.

Jeg er blevet utrolig populær efter jeg er begyndt at hækle, og folk spørger om jeg tager imod bestilling, og det har jeg kun gjort til én, fordi hun er en veninde og jeg har også sagt ja til en anden sød kvinde jeg kender.
 Mit problem er at jeg ikke ved hvad jeg skal tage for sådanne ting!?
Den første var en ugle som jeg ikke synes var helt så pæn som den kunne være, så den vil jeg ikke være bekendt at tage penge for. Men nu skal jeg hækle en Hello Kitty, og jeg aner ikke hvad jeg skal tage for det. For jeg gider jo heller ikke bare gøre det for mine brune øjne's skyld, omvendt er det jo til nogle søde mennesker som jeg kender, og hvor meget kan man så være bekendt at tage??
Jeg er jo også ny i det her, og jeg har så mange opskrifter jeg godt vil lave, og så hurtig er jeg jo heller ikke endnu. Så jeg har også kun sagt ja til de to ting her fordi jeg gider, ellers siger jeg ikke ja.
Men mit problem er hvad jeg skal tage for det. Håber der er nogen derude i blog-land der kan hjælpe.
Det er faktisk ikke så nemt at være populær ;)
Og fik jeg ikke lige skrevet "jo" en del gange???

3 kommentarer:

  1. Jeg sælger nogle strikkede ugler, de er ca. 15-17 cm høje og dem tager jeg kr. 60,00-75,00 for. Det er meget svært at sætte pris på hjemmelavede ting, for du får ikke arbejdstiden hjem i kr. og ører, det skal være glæden der driver værket :) Min mor har strikket mange bluser til andre og hun tager 2 x garnets pris. Håber det hjælper lidt.
    Hilsen Charlotte

    SvarSlet
  2. Jeg har på facebook set at hallo kitty sælges for 50 kr.
    Venligst Susanne

    SvarSlet
  3. 1000 tak for jeres svar. Og jeg havde selv tænkt på 50,- kr. Det synes jeg ikke er dyrt for sådan en fætter ;)

    SvarSlet

Jeg elsker når læserne skriver en hilsen, så kan man ligesom se, at der rent faktisk er nogen der læser min blog :)